Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDMÆND. 71
dyder er hidkommen, saa bliffver endnu uarten aft’
fortrædelighed, egennøttighed, ladhed, efftersnack, clammer oc dislige hos
dennem udi brug. Sielden giør de nogen til gode uden aff frygt.
Mindre udj deris tilstand ere de efftertænchsom, mindre nogen
møye lader sig paagaa, naar meeltønden lættere kand ventis.
Sparer gierne betalningen, huor mueligt kand være. Giør de
nogen ringe villighed, det siunis for de fleeste, det vorder aldrig
til fulde forskyldt. Bug-sorgen er mangens høyeste souci, dog
giør mange sig mindst tancke om noget ræt at fortiene, uden at
nøden dis høyere paagaar. Tobach er hos dennem een stoer
trøst udi ørckeløshed, thi piben ælskis saa høyt i leedighed,
mens naar som at øl oc brendevin fattis, da høris en
almindelig utolmodighed. Udrættis noget arbeide, maa det heel dyre
bekostis, knap at noget begyndis, uden vel først at fyldis. At
dagdriffve holdis for magelighed, fylleri elskis som en
nødvendighed, oc flitighed effter føden regnis for it møyesom slæb, som
ved andre stæder bædre kunde besparis. Kand 4
werge-kier-linger formaa oc offervinde at gaa samptlige udj stranden effter
en eniste baads lefuer oc fæmad at ophændte; det slæb agtis
høyt. Den øffrige tid om dagen forbrugis til snack oc sladder
alt formeget, got at kubaasen oppassis eller skaaden clargiøris,
naar æffnen dertill haff’ves kand. Spinden giffver de mindste sig
møye ved, oc dyrt maa sligt bekostis. Kand de fleste passe
paa kogningen, melchebøtten oc grødfadet, da er alting ræt vell
bestilt, oc derfor bliffver mangen nordmands vilkor som den er,
oc ey dis bædre. Hæxeri oc anden ondskab, trois mueligt, hos
mange endnu haffver stoer gienge; kom derpaa een gang ræt
aabning, deris tal vilde mueligt vell falde offver tanchen, thi
røgtet haffver endnu alt for mange udj landet til det onde.
Deris ungdomb skall ej rose sig aff stoer videnskab eller dyd;
kand hand ichun tiene till fischer-krogen at føre, spillet er vunden
og føden fortient. Neppe veed een deel boxerne ræt at opbinde,
her spørgis io om gifften, naar huuset da endelig med børn maa
vrimle ja brødet og klæder dertill fattis, da maa enten hafuet
eller landet høre ilde, eller oc kiøbmandens forsorg belastis med
meere som til denne postis bevislighed ville falde altfor vitløfftig
her at deducere som det sig ellers saaledis udj sandhed
be-findis.»
Lillienskwld klager over, at tjenestefolk gifter sig tidlig, over
og de mange leiermaalssager:
«Neppe kommer it tienestefolck udj landet, før det tæncker
paa at giffte sig, altskiønt at ved den confirmerede
Intrims-An-ordnings 5te cap. 19 punct tienestefolcket forbydis sig ej fortilig
at nedsætte paa det landet ej med for mange betlere maatte
opfyldis, mens at de sig først noget søger at fortiene. Neppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
