Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 2
FINMARKENS AMT.
passerer it ting, som for leyermaalssagers decision findis exempt,
saa inclinerer man her i landet til forplantningen.»
P. Harboe skriver i 1725:
«I Almindelighed er at mærke, dette Lands Clima synes ej
føielig til Slægters Formering. Af Nordmændene her i Sognet,
beregnede 34 Familier, ere de 22 Mænd og 16 Kvinder
andensteds fra, ej avlede eller opfostrede i Finmarken, saa ganske faa
af de forrige Indbyggeres Afkom ere at finde.
Blandt Egteskaber findes almindeligt 2 å 3, høist 4 Børn,
hos mange slet ingen, hos ganske faa 5 ä 6.»
Paus omtaler, hvorledes folk for storm ofte ikke lcan komme
paa sjøen i 6—8 uger, «og da tilligemed Stormen gemeenligen
falder hyppig Snee, som ganske tildækker Bøndernes Gammer,
saa at de neppe kan komme udenfor Døren, saa forvolder dette,
at de mangen Gang udi heele Maaneder og meere icke kan gjøre
andet end sove, hvorved samles Skjørtmg og usunde Vedsker,
som foraarsage adskillige Sygdomme, og gjør, at Ladhed mangen
Gang saaledes indtager nogle, at de heller vil crepere af Hunger
og Nøgenhed, end gjøre noget Arbeide, hvorved de kan fortjene
Føde og Klæder. —
Herudover merker mand, at naar en mand fra Nordland
sætter sig ned udi Findmarken ud mod Havsiden, findes hos
samme altid større Flittighed og Arbeidsomhed end hos en
indfod finmarkisk Mand; denne Flittighed synes hos hans Børn noget
at formindskes, men hos Børne Børnene ganske at aftage, hvorpaa
haves mange Exempler. Ellers er dette aleene at forstaae om
Indbyggerne ud mod Hav Siden, og hvor ingen Skov er; thi de
som boe i Skov Egne, have altid noget at bestille, og findes
ligesaa flittige som paa mange andre Stæder i Norge, efterdi de
forstaae at gjøre noget til Nytte med deres Hænder, da derimod
de, som boe ud imod Havet langt fra Skovegne forstaae for den
største Deel neppe at gjøre en Skoepind.»
Den ældre klage fra Rodes tid gjentager distriktslægerne
ogsaa nu.
Det siges, og vistnok med rette, om den fiskende befolkning
i Finmarken, at den vil ikke udføre regelmæssigt arbeide,
selv om der bydes meget god betaling; man foretrækker det
mindre indbringende og usikrere fiske, naar blot den
uindskrænkede frihed bevares. Naar bortsees fra fisket, bestiller mændene
i kystherrederne som regel intet. Midt paa dagen staar unge,
friske folk og slænger hos handelsmanden i butiken eller udenfor
denne. De vil ikke og kan ikke andet end fiske. Havde de
lært et haandværk, kunde de faa nok beskjæftigelse i ledige
stunder, men faa kan saa meget som lappe sine egne sko. Selv
i trange tider er det ikke let at faa arbeidshjælp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
