- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
63

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NORDMÆND.

63

Eiendommeligt er det, at der forlanges meningsløst meget
for at udføre lidt arbeide. Fiskeren vil i det hele taget ikke
arbeide udenfor fisketiden. I daarlige aar, naar fisket slaar
feil, bliver derfor tilstanden meget trist, og der stilles da stare
fordringer til fattigvæsenet.

Fiskerne tænker lidet paa den dag imorgen. Selv efter flere
aars godt fiske har de fleste ikke lagt sig noget tilgode; de staar
blottet for alt, naar uaar indtræffer. Handelsmanden faar staa
for det. Krediten er fiskerens bedste trøst, men uden tvil ogsaa
hans og familiens sikreste ruin. Kommunen kommer tilsidst til
at lide ved den meningsløse kreditgivning.

Fra herrederne ud mod havet heder det, at nordmændene i
oplysning og kultur staar adskillig over de andre nationer, men
der er ikke stor forskjel i livsvilkaarene. Mangesteds er de ens
klædte, og blandede ægteskaber ikke sjeldne. Hovednæringen er
fiskeri, men udenfor dette viser de alle, nordmænd ikke mindre
end de andre, en paafaldende ulyst til arbeide. De skjærer
rigtignok sin torv og slaar af og til lidt hø til vinteren, men disse
arbeider foregaar øiensynlig aldrig med lyst og afbrydes ogsaa
jevnlig af en fisketur. Det er imidlertid de færreste dage, at
vind og veir tillader fiskerne at drage paa havet.

Naar han da ligger og venter paa godveir, er han ikke god
at faa til at arbeide.

Han reparerer i det høieste sine redskaber, men er disse i
orden, foretager han sig ingen ting og bliver rolig liggende og
somle og vente, ofte i ugevis, selv om han har hus og hjem lige
i nærheden.

Der hviler i det hele et præg af dorskhed over folkene i
Finmarken.

Og dette gjælder ikke alene paa land; heller ikke ombord i
baaden synes han under almindelige omstændigheder at anstrenge
sig. Men naar der kommer uveir over ham paa havet, faar han
mere kraft og bliver som en anden mand. Men da gjælder det
ofte livet.

Folket er ogsaa gjerne fattigt og staar i gjæld til
handelsmanden.

Paa været leverer de sin fisk, og der faar de ogsaa sine
fornødenheder. I gode aar bliver der afdrag paa gjælden, bedre
forsyning i huset, og der udbetales undertiden lidt penge. Gaar
det daarligt med fisket, leverer handelsmanden alligevel det
nødvendigste, særlig mel, og dette sammen med hjemmefisket og det
smule udbytte, som en eller et par vanstelte kjør kan give, giver
da i tarvelighed kun det nødvendige til livsophold.

Nød i strengeste forstand kommer fiskeren ikke til at lide,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free