Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FJELDFINNERNE OG DERES RENAVL.
91
ofte saa lav, at et voksent menneske kun med møie kan krybe
ind paa alle fire. Midt for indgangen, paa den modsatte side af
teltet, har gryde, kjedel, træskaalerne og øserne sin plads.
Herved deles teltet i to ligestore dele, hvoraf den ene sædvanlig er
husbondens og konens plads, medens den anden overlades til
børnene og tjenerne. Sengene er efter familiens størrelse en
eller to paa hver side. Disse er simple. Et eller to renskind,
som udbredes over birkeriset, og en faareskindsfeld, der tjener
som overdyne.
Midt i teltet er ildstedet. Pladsen midt mod døren bag
ildstedet kaldes boaSSo, og paa denne bagerste eller inderste plads
hensættes kar og mad. I hedenskabets tider var dette sted et
helligt sted, hvortil ingen kvinde havde adgang. Rummet paa høire
og venstre side af ildstedet kaldes loaiddo, og dette er som berørt
sengepladsen.
Det samme rum, der om natten tjener til seng, er om dagen
gulv, stol og bord. Finnerne har ingen møbler; de sidder fladt
ned paa gulvet ligesom østerlændingen paa sine korslagte ben,
eller de ligger paa knæ, og de arbeider i denne stilling, og har
sine sager liggende omkring sig paa gulvet. Deres husgeraad er
de nævnte kogeapparater, og desuden nogle kister eller træskrin
til at opbevare smaating i. Nær teltet sættes op et stillads, som
kaldes luövve, omtrent som en fiskehjeld, af 4 opretstaaende
træstammer, hvorover lægges andre lange kjæppe. Dette er
fjeldfinnernes stabbur. Her er kjød, skind, klæder, som ikke netop
bruges. Desuden har hver familie en eller flere lange trækasser,
dannet ganske som en kjørekjærris, med et hvælvet laag over.
Denne tjener til spiskammer eller gjemmested for oste, talg,
fedt, frossen melk o. s. v. Den staar altid udenfor og færdig
til at kjøres, naar renen spændes for. Fjeldfinnens hele
husholdning er beregnet paa flytning; han ligger altid paa reise.
Bliver en fjeldfins ophold ikke af nogen videre varighed,
opføres ikke det omtalte stillads, men de i nærheden af teltet
værende træer og buske træder da istedet. Ved siden af
indgangen til teltet anbringes et langt træ, hvorpaa grenene er
afhuggede, og hvis ene ende hviler paa en træfod; paa dette ophugges
veden til brændsel. Skal der flyttes, er teltet nedtaget i mindre
end en halv time.
Naar man kommer ind i et fjeldfintelt, ligesom ogsaa i
en sjøfingamme, synes i førstningen alt at være uorden og
forvirring, og det synes neppe muligt at kunne arbeide eller at
finde sine sager igjen i en saadan trængsel. Men i dette virvar
aabenbarer sig ved nærmere betragtning ordenssands og sindrighed
i anvendelsen og benyttelsen af det indskrænkede rum.
Døren i finneteltet er af samme stof som den øvrige teltdug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
