- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
92

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

] 92

FINMARKENS AMT.

og fæstet ved et baand fra oven saaledes, at den falder til som
en klap. Et uhyre baal sees i teltets midte, og kommer man
ind, bør man straks finde en plads til at sætte sig, for ikke at
kvæles af røgen, der søger op og ud gjennem den ovennævnte
aabning.

Paa gulvet ligger riskviste, bedækket med renskind, der tjener
som bolstre.

Man bliver i regelen gjæstfrit modtaget og venlig anmodet
om at forlade døren og anvist plads. Kaffekjedlen kommer snart
i brug. Finnerne er videbegjærlige eller nysgjerrige og kommer
med allehaande spørgsmaal, som man søger at besvare saa godt
man kan, medens husfaderen sønderlemmer et renlaar.

Om aftenen, naar man skal sove, bør man, hvis det er
vinter, have den varme hue paa hovedet, og man gjør rettest i at
beholde paa sit hele fjeldhyre og pakke benene i en fodpose, og
trække handskerne paa og feiden over hovedet, thi det er koldt i
finneteltet om vinteren, selv om baalet brænder. Man fryser 0111
natten, og man faar vanskelig sove, før man bliver mere fortrolig
med dette liv, der her ikke kan være anderledes. De mange
hunde i teltet, op til 13 i tallet, leirer sig paa ens ben, hvis de
ikke lægger sig paa hovedet, og saadant maa man vænne sig til.

Stockfleth har beskrevet, hvorledes man sover i et finnetelt:

«Først blev der givet mig saa meget rum, at jeg kunde
komme ind i min sæk, hvori jeg blev hjulpet af min tjenstvillige
vært; jeg lagde derefter bjørneskindskraven under mit hoved og
kastede tæppet over mit ansigt, thi det var koldt. Derpaa lagde
Hans Andreas sit Hoved i mit Skjød, udenpaa sækken, og
saaledes alle de øvrige i hverandres favn og bøiende vore legemer
omkring ildstedet, om hvilke vi dannede en ring. Efterhaanden
døde ilden paa ildstedet ud af sig selv, og faa øieblikke derefter
var al tale forstummet, alt var stille og taust, og ikkun en sagte
pusten hørtes her og der.»

For renen har finnen en overflod af navne, der er hentede
fra forhold vedkommende parring og fødsel og moderens forhold
til kalven, fra haarbeklædningens farve og beskaffenhed, fra
hornenes fonn, fra legemsform og legemsfeil, fra eiendommelige
egenskaber og vaner, fra rensdyrets anvendelse.

Sarves er en stamren eller uskaaren renokse.

Vildren kaldes godde, og for tamren er den generelle
benævnelse boaco.

Kjøreren kaldes hcergge, og ellers er der mindst 50
forskjellige benævnelser paa ren.

Jevja kaldes en hvid ren, cesskis-jevja er ganske hvid ren,
gabba er snehvid ren med hvide eller sorte klover, ranat er en
graa ren, ranat-jevja er en graahvid ren, rissagabba er en snehvid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free