- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
93

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FJELDFINNERNE OG DERES RENAVL.

93

ren med hvide klover og hvidgule øine o. s. v. En del navne
paa ren anføres i det følgende.

I mai maaned skilles okserenerne og de golde simler fra de
drægtige. De golde simler kjendes derpaa, at de mister sine horn
om vinteren, medens de drægtige simler fælder hornene i mai,
omtrent 10 dage efter kalvningen. Okserenerne og de golde
simler sendes afsted eller stryger af sig selv ad kjendte veie til
kysten. De drægtige simler drives hen paa et sted, hvor der er
ly for dem i kalvningstiden. I regelen opsøges aar efter aar det
samme sted. Enkelte vil gjerne kalve paa det samme sted, hvor
den første gang kastede kalv. Den kan være bleven ført langt
bort derfra, men den vil, hvis den ikke hindres, søge did igjen
og finde frem. Men har den ved tvang kalvet paa et nyt sted,
vil den senere søge did igjen.

En drægtig simle, som snart skal føde, kaldes coavjek.

Batte er en simle, som lidt før kalvningen altid søger hen
til det sted, hvor den før har kalvet.

Simle, som har tabt sin kalv, kaldes coavces; simle, som ikke
har kalv det aar, kaldes rodno, og gjeldsimle, som aldrig faar kalv,
heder stainak.

Simlen kalver i mai maaned efter at have gaaet drægtig i
33 uger. Det er paa vandringen til kysten, at simlerenerne kaster
sine kalve, i regelen omkring midten af mai maaned, som derfor
af finnerne kaldes miesse-manno, kalve-maaned. I vedholdende
snestorm hænder det, at en stor del af kalvene omkommer. De
fattigste familier, der kun eier 100—200 ren, reiser derfor saa
tidlig afsted, at de naar kysten, førend kalvene kastes, da der
ved kysten er mere ly at finde. Men største delen, eller de
rigere familier, flytter først senere.

Miesse-alddo er en drægtig simle og simle, som har kalv.

Finnerne kalder renkalven miesse.

Senere har de forskjellige navne paa hanrenerne til det
7de aar:

1 aar gammel ren, cærmak.

2 aar gammel ren, hannen varek, hunnen vuonjal.

3 aar gammel ren, hannen vuovers, hunnen
vuonjal-alddo-eller rodno.

4 aar gammel ren, hannen goddas, hunnen alddo.

5 aar gammel ren, goaistus.

ti aar gammel ren, inakan.

7 aar gammel ren, nammalapag.

Efter det 3dje aar faar hunrenen ikke nye navne, men kaldes
i Finmarken, naar den følges af kalv, alddo.

Kalvningstiden er en travl tid for fjeldfinnerne. De maa
passe nøie paa, hvis ikke halvparten af kalvene skal omkomme.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free