Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 96
FINMARKENS AMT.
afsidesliggende steder, indtil de først ud i september opsøger de
store hjorder. Disse dyr, som saaledes bliver tilbage paa
sommer-beitesmarkerne, kaldes «efterstandere». Undertiden bliver
fjeldfinnen enig med den fastboende om, at denne mod senere
godtgjørelse skal have lov til af skyde efterstanderne, da det hænder,
at de udsættes enten for sult eller rovdyr. I regelen kommer
de dog senere efter paa kjendte veie, naar de ingen hindringer
møder.
Bodo-boaco kaldes ren, som gaar udenfor flokken, og ravdat
er en ren, som altid vil holde sig i udkanten af hjorden.
Nirro eller njirro kalder finnerne en hunren, som har den
egenskab, at den nødig vil holde sig blandt hjorden, men helst
sætter ud i marken og gaar alene. Den er vildere end andre
dyr, men ogsaa raskere i sprang end almindelig kjøreren.
Hvis en familie om sommeren har sine dyr gaaende sammen
med andre hjorder, skilles de om høsten og drager hver med
sine til forskjellige vinterbeitesmarker. Rensdyrene i antal ofte
paa flere tusende skal skilles, Sää ät hver faar sine, uden at der
tages feil. Et saadant arbeide, vilde være umuligt for andre
end fjeldfinnerne. Denne udskillen af hver enkelt families ren,
enten den foregaar om vaaren eller høsten, kaldes <’ rathkem ».
Først jages ved forenede kræfter og ved hundene alle rensdyrene
sammen ud paa en større indsjø, hvis isen er stærk nok, eller
paa en slette eller fly, paa finsk ras.ija. Der kan være fra
1 000 til 10 000 dyr; alle er mærkede i ørene, ikke blot med
mærker for hver familie, men hvert barn i hver familie faar
straks efter fødselen en ren, hvis afkom igjen mærkes for
barnet i lighed med familiemærket, men dog adskilleligt derfra
for de indviede. Et saadant mærke kaldes rievdadus-mærke eller
afændringsmærke. Denne uhyre vrimmel af rensdyr skal fordeles
efter mærkerne i hjorder paa et, to, tre, fire eller flere hundrede
dyr. Folk og fæ løber omkring, hundene bjæffer. Suopan eller
lassoen flyver snart hid, snart did om hornene paa en ren, som
trækkes afsted paa den ene eller anden kant. Omsider lykkes
det efter et par dages arbeide at faa hver flok skilt, og hundene
passer nu hver sin hjord, og hver hjord drager da sin vei.
Renen mærkes som berørt i ørene.
Tamme ren skal, fra de er 9 maaneder gamle, være
øremærkede med et mærke, der er indregistreret paa den maade, som
loven bestemmer (lov af 25de jxili 1897).
Over 9 maaneder gamle tamme ren, der enten er umærkede
eller bærer et mærke, hvis eier ikke vides, betragtes som
besiddelsesløse og behandles overensstemmende med forskrifterne om
hittegods, forsaavidt samme er anvendelige, samt med iagttagelse
af de regler for opbringeisen og afhændelsen, som er fastsatte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
