- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
98

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

] 108 FINMARKENS AMT.

flere hundrede dyr. Der vilde den snart blive trampet, spændt
eller stødt ihjel af horn og hover. Det hænder, at en eller anden
uerfaren hund bjæffende og geskjæftig vover at forfølge en ren,
efterat den har naaet tilbage til hjorden. Da vender renen sig
om, gjør et slag med forbenene eller et stød med sine horn, og
hunden ligger sprællende paa ryggen. Nu er turen til den at
flygte, tudende med halen mellem benene.

Ligesom renen har ogsaa hunden faaet mange navne hos
finnerne.

En hund heder bæna; hortte er en meget stor hund, benne en
liden hund, duörSSe en tyksak, faSSko er en kjælen hund, der
pleier at logre med halen, gaires er en hund med hvid snude
og hvide fødder, girjes en flekket hund (hvid og sortflekket), haipm
en stor taabelig hund, jevja en hvid hund, musste en sort h unj!*
ranne en graa hund, baj an er en hund, som altid gjør, saikkt
en hund, som altid gjør uden grund, Suvon er en dresseret
renhund, hyrdehund, virkko en kvik hund, vuövdda en graadig;
hund o. s. v. ^

Professor Friis fortæller, at i Kontokeino og Enare har lioglé
finnefamilier en hundeslægt, som fødes uden hale, og at han selv’
førte med sig en saadan fra russisk Lappland til Kristiania. Det’
er, siger han, ikke nogen egen race, men eiendommeligheden
hidrører oprindelig fra en mishandling eller derfra, at man i
aarhundreder slægt efter slægt har afhugget halen, til at enkelte
individer til slutning fødtes haleløse. Det er nu saa indgroet i
racen, at hunde af denne slægt kaster haleløse hvalpe, selv om
de parres med langhalede hunde. Dette viste sig to gange at
være tilfældet med den tispe, som Friis førte med fra russisk
Lappland.

Om hunde kan fødes uden hale, fordi stamdyrene i
aarhundreder har mistet halen ved mishandling, er vel tvilsomt.
Derimod kan en hund, der ved fødselen er misdannet, uden hale,
nok faa hvalper uden hale.

Jorbbe og jorbbo kaldes efter Qvigstad i Koutokeino og
Karesuando en hund, der er født uden hale. I Koutokeino fødes
mange saadanne hunde, der kun har en liden antydning til hale.

Naar renerne skræmmes, slutter de sig gjerne sammen, og
naar de derfor paa sin flugt faar øie paa andre ren, iler de hen
til disse. Denne egenskab gjør det muligt for fjeldfinnerne at
vogte dem og at holde dem sammen med hundene. Men samme
egenskab gjør ogsaa ofte renerne til bytte for ulvene, thi først
naar disse har dræbt og saaret flere af dem, spreder de sig.

Naar man skal have fat i en ren for at kjøre med den,
melke den, mærke den, slagte den eller af andre grunde, maa
den fanges.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free