Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 106
FINMARKENS AMT.
Salgsværdien af en slagtet ren var i 1870 i almindelighed
for hver «rittabel» efter størrelsen 2.80 til 4 kr. og for skindet
4 kr. Værdien af en voksen ren sattes i Koutokeino og
Karasjok til 22 kr. i 1900.
Om priserne paa rensdyrkjød i de senere aar kan bemærkes:
Af renkjød sendes en hel del til Kristiania marked, og
ren-kjødprisen er i flere aar stadig blevet høiere og høiere, hvilket
har lokket finnerne til at slagte for mange dyr. Steger har været
betalt med op til 0.60 og 0.65 pr. kg.
Værdien af en voksen ren kan nu vistnok sættes i gjennem
-snit til 25 kr.
Kjødet af en slagtet ren veier fra 42 til 72 kg., almindelig
omkring 50 kg.
Forudsættes en slagtning af 15 pct. aarlig af renhjorden, og
sættes værdien af en ren til 25 kr., saa bliver udbyttet af en
hjord paa 100 stykker 375 kr., eller det aarlige udbytte af en
hjord faar man ved at regne en indtægt af 3.75 kr. pr. dyr.
Efter dette skulde udbyttet af Finmarkens 74 383 rensdyr være
278 936 kr. eller med et rundt tal 280 000 kr.
Forudsættes en beskatning af 15 pct., og at vægten af en
slagtet ren er 50 kg., saa skulde der slagtes aarlig ca. 11 000
dyr med en slagtevægt af 550 000 kg.
Foruden kjød og skind giver renen melk, men afkastningen
her er ikke stor, først fordi ikke alle finner har den skik at
melke renen, og desuden giver hver ren lidet melk, men denne
er fed som fløde.
Renerne i Karasjok er i almindelighed større og stærkere
end i nabobygden Koutokeino. Karasjokfinnerne mener, at det
er en daarlig økonomi at gjæte renen om sommeren og melke
den, som karesuando- og koutokeinofinnerne pleier.
Karasjokfinnerne lader simlerne med kalvene gaa frit hele sommeren
igjennem. Herved vokser kalven hurtigere, idet den faar al melk.
Koutokeinofinnen derimod gjæter hele sommeren og melker simlen.
Kalven vokser der daarlig om sommeren.
Sydvarangers finner melker heller ikke sine rener, men lader
kalvene faa alt.
Stockfleth angiver, at man maa melke indtil 7 simler for at
faa 1 liter (pot) melk.
For at faa 1 liter melk regnes i almindelighed 10—15
simler efter lærer O. Thomassen. Dette bliver 0.1 til 0.067 liter pr. dyr.
I. M. Lund siger ikke over en pægl, Friis siger ca. Va pægl,
hvilke tal svarer til 0.25 og 0.125 liter. Prøver af rensdyrmelk
af 5 simler, tilstillet landbrugskemiker Werenskiold, udgjorde
tilsammen 0.625 liter eller 0.125 liter for hver simle.
Disse tal stemmer i det hele godt, og man kan regne, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
