Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RENAVLENS AFKASTNING.
107
der skal 8 simler til 1 liter melk, eller en simle giver daglig
0.125 liter melk. Nu melkes de ikke altid hver dag, og i det
hele kun 3—4 maaneder, saa mere end 10 liter melk faar man
vel neppe af en simle i et aar.
Melken er imidlertid meget fed.
Efter Werenskiold holdt renmelk fra Kongsvold I4.4(> pct. fedt
og fra Kvalsund 19.73 pct fedt.
Komelk holder ca. 3.40 pct. fedt.
Rensdyrmelken er saaledes 5 gange saa fed som komelk.
Efter forsøg af Helland giver 1 liter renmelk ved at rystes i
kort tid 221 gram smør, eller man faar 1 kg. smør af 4.5 liter
renmelk, medens der til 1 kg. smør gaar 25 liter komelk.
I en hjord paa 250 dyr kan der være 100 simler og 30 til
40 okser og resten kalve, eller 40 pct. af en rensdyrhjord er
simler.
I Karasjok og Sydvaranger melkes ikke renen.
Naar det forudsættes, at samtlige simler i Koutokeino
melkes, saa vil dette antal maaske svare nogenlunde til det antal
ren, som overhovedet melkes i Finmarken.
40 pct. af renerne i Koutokeino eller ca. 13 000 kan antages
at være simler, og naar det aarlige melkeudbytte ansættes til ] 0
liter pr. dyr, saa skulde det hele melkeudbytte være 130 000 liter
aarlig. Da melken er fed som fløde, kan dens værdi neppe
sættes lavere end til 50 øre pr. liter, saa at dette melkeudbytte
skulde have en værdi af 65 000 kr.
Naar renen skal melkes, maa den drives ind i en indhegning,
og her fanges den enkeltvis med slynge og holdes fast under
melkningen.
Først samles hjorden ved hundenes hjælp, og saa skilles,
saavidt mulig, simlerne fra den øvrige hjord og drives indenfor
et risgjærde. Her er det kvinderne, som melker dem, medens
mændene fanger dem ved hjælp af lassoen. Naar simlen er
melket, bliver yveret oversmurt med skarn for at afholde kalven fra
at patte. Derfor har de melkende kvinder en næverskrukke med
rensdyrskarn bag paa ryggen. Denne fremgangsmaade forurenser
melken, da yveret eller fingrene ikke vaskes før melkningen; dog
siles den siden gjennem en dug af haar.
Nappe-rogyan kaldes en simle, som har den uvane at sparke
til melkekoppen, og skindeg en ren, som er urolig under
melkningen.
Af den fede melk lages renosten, der er i form af flade
kager, steges ved gløderne paa baalet og er bedst i ganske fersk
tilstand. De hænges op i et net til tørring. Melken opbevares
sur og senere frossen til brug om vinteren.
Afkastningen af renhjorden kan forringes af mange grunde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
