Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 08
FINMARKENS AMT.
Først hjemsøges hjorden af rovdyr, af hvilke ulven er værst.
Er ulven rigtig sulten, skyr den intet, ikke engang skud med løst
krudt, men ellers holder den sig paa afstand og lurer paa bekvem
anledning. Naar ulven mærkes, bliver der uro i leiren. Hundene
farer pludselig op og sætter gjøende afsted. Rensdyrene slaar
sig først sammen i en tæt klynge og farer saa raadvilde hid og
did, til de faar veir af rovdyrene; da stryger de afsted i
stærkeste sprang, helst imod vinden, fulgt af ulvene, der søger at
sprænge hjorden for derpaa to og to at angribe de enkelte dyr.
Nu gjælder det for vogterne at være rappe; den ene iler med
hundene efter hjorden, den anden paa ski til teltet for at varsle
alle i teltet med raabet: «Gumpe læ botsuin/» Ulven er over
hjorden! Den anden vogter med hundene værger hjorden saa
godt som muligt, og hundene gjør, hvad de formaar, dels ved at
holde hjorden sammen, dels ved at angribe ulven.
Er sneen dyb, kan det hænde, at finnen paa ski indhenter
ulven, og naar han først kommer den paa siden, giver han den
tvers over korsryggen, som er ulvens svageste punkt, et slag
med skistaven, der lemlæster den SäR, ät den bliver siddende i
sneen med gabende kjæft.
Andre uheld eller ulykker, som kan ramme renen er
klubbe-syge eller klovsyge og renpest, hvilke sygdomme er omtalte i
Tromsø amts beskrivelse (bind I, pag. 239—40).
Af sygdomme har klovsygen og renpesten foraarsaget stor
skade i Finmarken og svensk Lappland.
Klubbesyge eller klovsyge har optraadt især i Karasjok omkring
Gaissafjeldene og længere vestover mod Koutokeino; den er
ondartet og har i aarene 1894, 95 og 96 optraadt voldsomt og
foraarsaget store tab.
Ved klovsygen svulmer den angrebne fod op nedentil og
faar udseende af en klubbe; den benævnes derfor af reneierne
«Slubbo» (d. v. s. hævelse eller betændelse i partiet om klovene);
den siges at være ført over grændsen fra Sverige.
Sygdommen optræder værst om høsten, naar dyrene er komne
tilbage fra kysten.
Klovsygen er smitsom og i høi grad dødelig.
Renens klovsyge er en ægte klovbrandbyld svarende til hestens
og kvægets klovbrandbyld; dog synes renens brandbyld til
sine tider at kunne antage en særdeles smitsom og ondartet
karakter.
Ved tællingen i 1890—91 var Karasjok renbestand 18 000
ren, medens den ved optællingen høsten 1896 var svunden
ind til 12— 1 3 000 stykker. Klubbesygen har sikkert været den
væsentligste grund til den betydelige nedgang af den tamme
renbestand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
