Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RENAVLENS AFKASTNING.
109
Om kjødet af ren, som er angrebne af slubbo, har
amtsdyr-lægen bemærket:
«Slubbo er en for rensdyrene særegen sygdom, der tidligere,
senest i aarene 1896—98, havde stor udbredelse i Finmarkens
renhjorder; senere optraadte den kun med spredte tilfælde, medens
den i 1903 atter optraadte epidemisk, dog kun lokaliseret til
fjeldene vest for Altenelven. Sygdommen ytrer sig ved bylder
paa den nederste del af benene, i spalten mellem klovene eller
bag i kodebøiningen.
Bylderne aabner sig i regelen udad, hvorefter dyret gjerne
kommer sig i løbet af 2 ä 3 uger; men ofte aabner de sig ind
i led og seneskeder, og dyret gaar da som oftest tilgrunde af
blodforgiftning.
Paa grund af benlidelsen, der medfører halthed, kan de syge
ren vanskelig følge hjorden, men bliver tilbage og faar ikke mose
nok til sin ernæring; dette i forbindelse med selve sygdommen
gjør, at de angrebne ren taber meget i huld.
Da kjød af slagtede, syge ren let kan komme i handelen,
oplyses, at. kjød af ren, let angrebne af nævnte sygdom, og kjød
af ren, slagtede ved sygdommens begyndelse, i almindelighed maa
ansees for brugbart, medens kjød af ren, slagtede under høi feber
eller muligens efter en indtraadt blodforgiftning, er aldeles
uanvendeligt til menneskeføde.
Saadant kjød vil være kjendeligt derved, at det er afmagret
og skjørt, mørkt og blodrigt samt gjennemvævet af fine,
graa-hvide strenge og schatteringer (tegn paa blodforgiftning). Disse
strenge er sandsynligvis pusfyldte lymfekar og er i almindelighed
synlige med det blotte øie eller i ethvert fald med en stærk lupe.»
Renpest har optraadt blandt renen i Lappland; den iagttoges
allerede i 1893 og 1894, og i 1896 begyndte den at gribe om
sig stærkt. Maaske har den ogsaa optraadt i Karasjok, hvor den
er kaldt «blodsygdom», paa finsk varradavdda.
Sygdommen kan optræde meget akut. Af en renhjord, som
har lagt sig ned for at hvile, uden at man har mærket nogen
syg ren, kan der ligge flere døde dyr, naar flokken drives bort
fra pladsen.
Renpesten er en særegen, ikke i ældre tid beskrevet smitsom
sygdom, der skyldes en sporedannende bakterie. Den er
rendyrket og dræber paa 20 timer.
Sammen med klovsygen kan optræde en mundsygdom, som
finnerne kalder njalbme-vikke (mundfeil), men denne ansees for
ufarlig, medens klovsygen eller slubbo er en farlig sygdom. Begge
sygdomme kan optræde sammen, men ogsaa hver for sig.
Foruden ved rovdyr og herjende sygdomme kan rensdyrene
omkomme i stort antal ved ulykkelige hændelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
