Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 110
FINMARKENS AMT.
I Karasjok indtraf det tilfælde 19de april 1895, at et
sneskred begrov ca. 50 ren i en trang dal en mil fra kirkestedet.
Nogle ren blev straks levende itdgravede, men af disse døde nogle.
Stockfleth fortæller, at i mai maaned 1831 omkom ved et
eneste sneskred paa Hopseidet 300 ren, og nogle dage derefter
igjen paa samme maade 200. Umiddelbart efter hvert af disse
sneskred opfordrede finnerne samtlige i nærheden boende norske
til snarest mulig at gjøre sig nytte af de omkomne dyr, førend
de gik i forraadnelse, et tilbud, som med tak og glæde blev
modtaget.
Stockfleth beretter videre om en fjeldfin Hans Andreas Johnsen,
der i 1837 med familie og tjenere opholdt sig ved renhjorden,
da der trak et svært tordenveir op; et lyn slog ned, og 500 dyr
laa dræbte og forbrændte; han selv var nær ved at styrte
bevidstløs til jorden.
15de mai 1905 skulde nogle koutokeino-finner føre sine rener
over Vargsund fra fastlandet til Seiland. Paa veien blev de
overfaldt af vestenstorm, saa det blev umuligt at faa dyrene,
som svømmede efter baadene, frem. De maatte snu, og en hel
del af dem forulykkede. Nogle flk de op i baadene, men i saa
elendig forfatning, at de maatte slagtes straks, andre druknede
og drev tildels iland, tildels forsvandt de aldeles. Ca. 70 ren
gik tabt for 4 familier.
Som en aarsag til renavlens tilbagegang er blandt andet
anført den begyndende kultur. Børnene maa nu gaa paa skole
og bliver da vant til at bo i varme stuer jjaa kirkestederne i de
9 uger, skolen varer, i den strengeste vintertid. De faar smag
paa ovnsvarme og et behageligere liv. Skikken er derhos blevet
den, at fjeldflnkoner, som har smaabørn, bor hele vinteren paa
kirkestedet, hvor de syr komager og de nødvendige klædesplag
til eget brug, og de bliver efterhaanden uskikket til en
livsgjerning, som kræver haardførhed.
Renhjorderne overlades nu og da til mere eller mindre
dygtige tjenere.
Om finnerne paa Kolahalvøen ytrer deil tidligere guvernør i
Arkangel, Engelhart, at han aldrig har forstaaet de jammerklager,
som ofte høres i literaturen og endog i officielle beretninger over
den begrædelige tilstand, hvori samojeder og finner er komne,
over de haarde vilkaar og de savn, under hvilke de lever, den
maade, hvorpaa de udnyttes af naboracerne o. s. v.
Det er en kjendsgjerning, at de umaadelige tundraer og skoge
deroppe i nord praktisk talt er deres egne, som de kan udnytte
helt, som de vil; hvad enten de fisker, jager eller vogter sine
dyr, saa kan de frit flakke om overalt, som de finder for godt
eller, som det passer for renhjordernes behov, og det over mil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
