Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RENAVLENS AFKASTNING.
111
lioner acres staten tilhørende land, hvor de er vel skikket til at
skaffe sig, hvad de trænger, og kun forlanger at faa være alene.
Selv betragter de sig ingenlunde som ulykkelige væsener,
saaledes som folk, der ikke lever deres liv eller deler deres smag,
beskriver dem. De vilde neppe blive lykkeligere under det
formynderskab, som det er sagt i deres egen interesse er tiltænkt
dem for at beskytte dem mod at gaa op i sine naboer eller mod
at blive plukket af dem. De vilde ikke bytte sin frihed, sine
tundraer, sine telte, gammer eller sit vandreliv mod alle kulturens
og civilisationens velsignelser. Maaske kan de ved nøiere
kjendskab til de fastboende folk omkring sig uden tryk udenfra
begynde at føie trang til en anden levemaade. Men det er mere
end tvilsomt, om dette civiliserede liv, som velvilligsindede sjæle
for tidlig tiltænker dem, ikke vilde bidrage til en hurtig
undergang af racen.
Finnernes hovednæring er rensdyravl og fiskeri; om vinteren
kjørsel af varer med sine rensdyr. De er desværre yderst
daarlige husholdere og meget ligegyldige med at passe sine hjorder;
de tænker aldrig paa at bruge dem som middel til at forbedre
sine kaar. Rensdyravl er i deres øine ikke en almindelig
forretning, de holder kun saa mange dyr, som er nødvendigt til
hus-brug, det vil sige til føde, klæder og til kjørsel (Engelhart).
Kjørsel med ren. Rensdyret er skikket til at løbe og til
at trække, ikke saa meget til at bære.
Det er bedst brugeligt som trækdyr paa vinterføre, skjønt
den ogsaa benyttes til at bære byrder, naar marken ikke er islagt.
Skal renen bære, anvendes en kløvsadel, paa finsk spagak, der
bestaar af to bøiede, flade stykker af birk, som lægges tvers over
dyrets ryg bagenfor bogen. Under kløvsadelen mellem denne og
dyrets ryg er først lagt en pude eller et skind, äoavgos. De øvre
ender af de to birkestykker er koblet sammen paa kors, saa at
enderne staar ud, og paa disse hænges da byrderne eller kløven^
gisa. En ren kan ikke bære meget, 40—50 kg.
Leopold von Buch, der om høsten i september reiste med
saadan kløvren, klager over, at renen snart bliver træt. Man
maa standse og give den tid til at samle kræfter og spise
rensdyrmos, som den begjærlig gnaver paa. Om natten bindes de
med lange tømmer til en busk eller klippeblok, hvor mosen staar
vakker og tæt. De sover og ligger lidet, men spiser hele
natten.
At reise med ren med kløv gaar langsomt. Finnen fører
den første ren med en tømme, og de andre bindes til. De kan
gaa en mil, saa maa kløven tages af og rensdyrene hvile.
Til at ride paa duer ikke renen; Stockfleth har seet et barn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
