Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FJELDFINNERNE OG RENBEITNINGEN FØR 1751.
123
Bolmajord ved Tana den 5te november 1744, at de «før pintsetid,
naar sneen begynder at tøes, kommer hid nord, og om Olsmiss
(sidst i juli) fare herfra til Arisby igjen».
1745 holdt Schnitler eksaminationsret i en kvæns stue ved
Karasjokka. En fjeldfin, der om vinteren laa ved Karasjokka og
om sommeren ved sjøkanten, forklarede, at nordenfra kom «de
norske Porsangerfinner, og fra Syd og Vest de fælles
Avjevara-finner, men de norske og de fleste af Avjevaraflnnerne sidde
om Sommeren ved den norske Søkant, dog nogle faa af de
Avje-varer ere om Sommeren her ved Karasjok og fiske Lax». Om
Avjevaras fælles fjeldfinner anførtes, at de, medens de opholder
sig ved sjøkanten, fiskede ikke i sjøen, men benyttede alene
fjeldene til renbeite. Arisby fælles finner skulde have «besiddet
det Land østenfor Tanen-Elv, men ei kommet derover, uden i
deres Fløtnings-Færd til og fra Sø-Kanten». Nogle af Altens
finner samt de norske repparfjord-finner «sidde om Vinteren iblandt
Avjevara-Finner baade vesten- og søndenfor Siosjaure» (Suosjavrre).
De norske Refsbotns og Porsangers fjeldfinner har siddet om
vinteren ved Karasjokka. «De norske Laxefjord-Fjeklfhmer af
Kjøllefjords Gjeld have for nogle faa Aar siden, da de vare flere i Tallet,
bragt Landet nordenfor og indtil Tanen-Elv, og naar Renmosen
haver skortet dennem her, have de og gaaet søerover Tanen-Elv
ind under Gieskadam Field og ved Njullasjok (Bielv til Skieccamjok),
men siden disse Laxefjord-Finner ere blevne faa, saa have de slaaet
sig i Selskab med Tanens norske Finner.»
Om sommeren var «alle Fjeldfinnerne, saavel de svenske
fælles som de privative norske, fra Fjeldene dragne ned til
Søsiden, 20 Mile og mere fra Landskjølen. Derimod om Vinteren
ere Fjeldfinnerne saavel norske som fælles svenske med deres
Ren paa Fjeldene nærmere Landskjølen».
Tana-fjeldfinnerne (i 1744 11 familier) sad om sommeren
paa halvøen mellem Tanafjorden og Varangerfjorden samt ved
Tanas nederste løb (nedenfor Fossholmen), medens de alle imod
vinteren i november maaned flyttede syd til Polmak, hvor
renmosen var i behold, østenfor Tana, og sad der vinteren over
omkring begge Polmakvøtn og paa begge sider af
Polmak-elven, som altid uden modsigelse har været holdt for «privativ
norsk grund». Til Polmakegnen flyttede om vinteren ogsaa de
norske laksefjordfinner (4 familier). Søndenfor eller østenfor
Tana og laksefjordfinnerne havde, som allerede omhandlet,
arisby-finnerne sit vinterophold ved Utsjoki norden- og søndenfor Arisby
(Utsjok) kirke, «og nogle, som af dennem fattige ere, 1 Mil
østenfor Otsjok, ved Væke-jaure og -jok, 1 å 2 Mile søndenfor de Norske
Bolma-Finner». Væke-jaure er karternesWeicik-javrre (rettere Væcak-).
Under session paa Bolmajord den 5te november 1744 op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
