Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 124
FINMARKENS AMT.
lystes: «Østen herfor (Laisduoder, Lagisduoddar) bruge Arisbj’ Finner
Væke-jaure ogVækejok; derimod de Norske Tana-Fjeldfinner
indehave Bolma-jaure og -jok, og gaae i Søer henimod Vækejaure.»
Naboer til Tanens fjeldfinner var Varangers fjeldfinner, om
hvem det forklartes, at de «gaae fra Varangers Vestre- og
Østre-Bottener i Vester til mod Galdevara og i Sydvest hen mod Nedre
Bolma-jaure imod de Norske Tana Fjeldfinner. I forrige Tider,
da Varangers Fjeldfinner vare stærke og formuende, have de
gaaet end videre i Syd-Sydvest over 3 Fjeldmile til imod Øvre
Bolmajaure; men siden de ere blevne fattige og faa, fare de nu
omstunder ikke saa vidt fra Varangerfjord, hvor de maa søge
deres Næring af Søen».
Disse «Varanger fjeldfinner» var de østligste af de egentlige
norske fjeldfinner, idet de færdedes i øst hen mod fællesfinnerne
i det norsk-russiske fællesdistrikt Neiden. Varanger fjeldfinner
og Neidens fællesfinner havde tildels brugt beitesmark om
hinanden, men da ogsaa disse sidstnævnte finner var blevne faa og
fattige paa ren, saa brugte Neiden finner ei længer at komme
paa nordre side af Neidens elv. Ved sjøkysten regnedes
Bugø-fjord som raamærke» mellem Varangers og Neidens finner.
I sydvest for Neidens finner færdedes arisby-(utsjok)-finnerne,
idet «de Arisbyer gaar fra den ene Mils Strækning Sønden for Øvre
Bolma i Øster indtil de naae Neidens Finner». Østenfor Neidens
finner havde Pasviks og Peisens fællesfinner sine beitesmarker.
Det bør erindres, at grændsetraktaten af 1751 vedrører
grændsen mod Finland til røs no. 349, Trillingtoppen eller
Golmis-oaivve Maddagæcce, 55 km. i øst for Polmak ved den nuværende
grændse mellem Varanger og Tanen fogderier, men ikke længer.
Grændsen og finnerne i distrikterne østenfor (specielt finnerne i
de tidligere norsk-russiske fællesdistrikter) omfattedes ikke af
nævnte traktats bestemmelser, men alene af konventionen med
Rusland af 1826, og det er ovenfor vist, hvorledes de
nomadi-serende finner maa antages, ifølge Schnitlers undersøgelser i 1744,
at have færdes før denne tid paa begge sider af den i 1751
bestemte rigsgrændse mellem Norge og de senere (1809) fra
Sverige til Rusland afstaaede landsdele (Finland).
Naar undtages enontekis-finnernes foran omtalte paastand
om brug af beitesmark nordenfor landskjølen (i Koutokeino) paa
traktatens tid, har der alene ved nedre Tana og derfra
østover til Golmis-oaivve Maddagæcce foregaaet nogen overflytning af
finnerne over grændsen, nemlig fra og til det nuværende finske
sogn Utsjok (Arisby). Størsteparten af finnerne herfra (26
familier) drog med sine ren ned mod den norske kyst om
sommeren, medens paa den anden side de norske tanafinner og
laksefjordfinner (tilsammen 15 familier) tildels søgte vinterbeite
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
