Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FJELDFINNERNE OG RENBEITNINGEN FØR 1751. 125
for sine ren i Utsjok ved Polmaksjøerne samt paa en strækning
söndenfor og østenfor disse.
Hertil synes de gamle sædvansmæssige overflytninger i
Finmarken at have indskrænket sig.
Der har saaledes været forholdsvis ringe flytning over
grændsen i Finmarken.
lJeitningeii fra 1751 til 1852. I tiden fra
grændseregu-leringen af 1751 til grændsespærringen i 1852 havde finnernes
vandringer undergaaet en ikke uvæsentlig ændring.
Foged i Østfinmarken, Cappelen, anfører i 1832, at
Østfin-markens fjeldfinner eiede tilsammen omtrent 30 ä 35 000 rensdyr
og Vestfinmarkens vel omtrent 16 til 20 000, altsaa tilsammen
omtrent 46 ä 55000 rensdyr. Disse rensdyr søgte ikke alle ind
til Finland. Omtrent det halve antal rensdyr søgte ind i Enare
sogn om vinteren. Til Utsjok sogn søgte meget faa norske
fjeldfinner, og det ophold i Utsjok om vinteren erstattedes rigelig
derved, at Utsjok fjeldfinner opholdt sig hele foraaret og
sommeren paa norsk grund ved sjøkanten, hvor rensdyrene græssede,
til skade for eng og mark. Af Enare sogns indbyggere drev som
fjeldfinner en stor del fiskeri i Varangerfjorden uden at svare
tiende eller anden afgift, men som fjeldfinner med ren søgte de
ikke nogen fordel paa norsk grund, medens som oven anført et
stort antal norske flytfinner reiste did. Der fandtes tilstrækkelig
rensdyrmose, og i de store furuskoge var et mildere opholdssted
for deres rensdyr. Under disse besøg var det ikke sjelden, at
rensdyrene trængte ind paa beboede og opdyrkede steder i Enare
og gjorde skade paa engslaatter og græsgange og foruroligede
desuden indvaanernes egne rensdyr, som ofte drog bort med de
norske fjeldfinners hjorde.
Det antoges, at de norske fjeldfinner ikke kunde nære sig
paa norsk territorium, naar de udelukkedes fra de finlandske
sogne Utsjok og Enare.
I betænkning af Cappelen og-Ekstrøm af 8de februar 1834
heder det, at finnerne i Østfinmarken i den senere tid havde
ophørt med at passe sine rensdyr om sommeren, samt at de
norske fjeldfinner med sine renhjorder, der nu var talrigere end
før, i de sidste 20—30 aar havde trængt alt mere og mere
frem over den største del af Enare kapelsogn til før ubesøgte
trakter og derved forvoldt skade. Ogsaa i finsk Enontekis var
indvaanerne mere og mere blevne udsatte for skade paa høstakker
og paa mosemarkerne ved ren tilhørende finner fra Vestfinmarken.
Det antoges videre, at de norske finners ren, som paa finlandsk
territorium benyttede vinterbeite 8 maaneder, udgjorde ca. 50 000,.
men paa finlandsk side mente man, at det rette tal var ca. 90 000.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
