Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RENBEITNINGEN FRA 1751 TII. 1852.
127
januar maaned og vendte tilbage til Norge om vaaren før og efter
Mariæ bebudelsesdag, o: den 25de marts.
Østfinmarkens finner har for samme kommission oplyst, at
ogsaa de flyttede over paa finsk territorium, nemlig til egnen
langs Neiden elv sydover omkring Igjajavrre og ned mod
Enare-träsk, og at denne flytning foregik i november maaned og
udover til efter jul, eller, saafremt renen ikke bevogtedes, i august,
september og oktober.
Derimod flyttede ingen norsk fin fra den sydlige del af
Var-angerfjorden over til Finland om vinteren.
Det bør erindres, som tidligere anført, at den i
grændsetrak-taten af 1751 bestemte adgang til beitning ikke omfattede grændsen
østenfor fjeldet Grolmisoaivve Maddagæcce og altsaa ikke den
sydlige del af Varangerfjorden.
De trakter i Finland, hvor renbeitning fra norsk side
foregik, var, som nævnt, Utsjok sogn og særlig dets kapelsogn Enare
samt Enontekis kapelsogn under Muonioniska sogn og tildels Kittilä.
I 1834 meddelte foged Cappelen og økonomidirektør Ekstrøm,
at antallet af finlandske ren, for hvilke der søgtes sommerbeite
paa norsk grund, udgjorde ialt ca. 15 000 (af de finlandske
kommitterede ansat til «ikke over 18 000»),
Af disse 15 000 ren kom 3 000 fra Enontekis kapelsogn
under Muonioniska sogn og 12 000 fra Utsjok sogn, men ingen
fra Enare kapelsogn.
Disse finlandske ren beitede her i landet ved sjøkanten hele
foraaret og sommeren.
I kommissionens indstilling af 28de februar 1853 anføres det,
at antallet af de russisk-finlandske utsjokfjeldfinner udgjør 20
familier, der antages at have hver enkelt forholdsvis ligesaa
mange ren som Østfinmarkens fjeldfinner eller tilsammen
omtrent 8 å 9 000 ren. Antallet af Enontekis fjeldfinner var omtrent
15 familier med omtrent 3 å 4 000 ren. Antallet af de
russisk-finlandske fjeldfinner og rensdyr var saaledes forholdsvis ikke stort.
Enkelte koutokeinofinner har søgt renbeite om vinteren paa
svensk territorium, i Karesuando sogn (svensk Enontekis). Dette
er en brug af forholdsvis nyere dato, idet finner fra det distrikt,
som nu udgjør Koutokeino, paa grændsetraktatens tid ikke pleiede
at strække sine beitninger med ren sydover til det nuværende
Sverige.
I 1844 forklarede lensmanden i Koutokeino, Johannes Hætta,
der selv var fjeldfin, at om vinteren besøgtes Sverige af 3 eller
i det høieste 4 finnebyer af Koutokeino sogn; hver by bestod i
almindelighed om sommeren af fra 1 indtil 4 familier og om
vinteren indtil 6—7 familier.
Lignende oplysning gaves af en karesuandofin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
