Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 128
FINMARKENS AMT.
Derimod sogte ingen norske finner fra Karasjok eller
Østfin-marken renbeite i Sverige.
I 1852 forklaredes, at flere kontokeinofinner, nemlig omtrent
Vs af alle fjeldfinner, havde ligget paa svensk grund om vinteren.
Tallet af dem, som flyttede til Sverige, ansattes til omkring
10 byer med 2—4 familier i hver by.
Atter en anden fin mente, at det kun var 4 norske
finne-byer, som søgte til Sverige om vinteren.
I 1852 antog koutokeinofinnerne, at de ikke i noget større
antal kunde søge til Sverige om vinteren, da Karesuando var
stærkt belagt med svenske rensdyr.
I 1853 anførtes, at Norge har yderlig faa fjeldfinner i
vintertiden paa svensk territorium.
Finner fra de egne, som Sverige beholdt efter 1809, søgte
heller ikke paa den tid, som her omhandles, beite for sine ren
inden det nuværende Finmarkens amt, hverken i Vest- eller
Øst-finmarken.
Svenske flytfinner har aldrig tidligere søgt sommerbeite i
Norge nordenfor Lyngenfjord i Tromsø amt.
I 1843—44 kom svenske finner aldrig til Kvænangen i
Tromsø amt.
I 1871 anføres det, at de har aldrig søgt til den norske
kyst nordenfor Kaafjord i Lyngen eller i de seneste aar til Reisen
i Skjærvø.
I 1857—58 oplystes af en koutokeinofin, at han for omtrent
40 aar siden i to sommere førte sine ren paa sommerbeite i
Reisen i Tromsø amt paa den strækning, som begrændses af
Reisenelv og Lyngenfjorden. Paa den tid var der ingen finner
fra Karesuando i dette strøg, ligesom han heller aldrig havde
hørt, at svenske finner nogensinde var komne nordenfor
Lyngenfjord. Derimod traf han dersteds paa den tid finner fra finlandsk
Enontekis.
Til Skjærvø sogn i Tromsø amt kom før aldrig svenske finner;
for tiden kommer de til Rotsunddalen og øerne.
I 1858 hændte det, at fjeldfinner fra Koutokeino, som var
udvandrede til Karesuando, vendte tilbage til de af dem som
norske undersaatter benyttede sommerbeitesmarker i Skjærvø.
I 1843—44 flytted enontekis- eller karesuandofinner med sine
ren til trakterne mellem Reisenfjord og Lyngenfjorden, hvorhen
dog kiin nogle faa svenske finner søgte, mellem Lyngenfjord og
Balsfjorden, hvorhen de fleste søgte, af hvilke dog endel drog
over Lyngseidet og endel over eidet mellem Strømsfjorden og
Balsfjorden ud paa det lige overfor Tromsø liggende fastland.
De finner, der ikke fik plads for deres ren paa nesene, maatte
forblive i bunden af fjordene. De norske finner holdt sig mest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
