Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RENBEITNINGEN FRA 1751 TII. 1852.
129
nordenfor Reisen fjorden, og kun nogle faa af dem søgte trakter
mellem Lyngen- og Reisenfjorden. Til Vestfinmarken kommer der
ikke svenske finner.
(Jrændsespærringen af 1852 og dens folger.
Grændse-traktaten af 1751 mellem Norge og Sverige har et tillæg om
finnerne, hvorefter det taales, at finnerne flytter med sine ren
fra det ene rige til det andet, hvad de, som omtalt, ogsaa gjorde
før efter gammel sædvane.
Ved afslutningen af denne grændsetraktat tilhørte Finland
Sverige, men da Finland i 1809 afstodes til Rusland, kom Rusland
i besiddelse af de landskaber, paa hvilke norske finners ren
beitede i Finland.
Denne grændsetraktat af 1751 gjaldt kun Sverige og det
dengang til Sverige hørende Finland, det vil sige til grændserøs
no. 349. Den øvrige del af Finmarkens grændse eller grændsen
mellem Sydvaranger og guvernementet Arkangel vedkom ikke
grændsetraktaten af 1751, som gjentagne gange fremhævet.
Sydvaranger ansaaes som fælles norsk-russisk indtil 1826,
saa finnerne kunde flytte over grændsen, og efter 1826 blev man
ikke enig om nogen bestemmelse om finnernes beitning.
Da Rusland havde faaet Finland afstaaet, saa var efter den
sædvanlige folkeretslige opfatning tillægget om finnerne i traktaten
af 1751 ikke mere gjældende for den afstaaede del af det svenske
rige, men russerne taalte fremdeles, at finnerne flyttede over
grændsen med sine ren.
Det heder i tillæg til grændsetraktaten af 1751 § 30, at
«disse stipulerede Over-Flytninger ingenlunde saaledes ere at
for-staae, som: at Konge-Rigerne, Norge eller Sverrig, derved nogen
Jurisdiction eller anden Rettighed, af hvad Navn det være kand,
ind over Grendsen i det andet Rige tilstaaes, men alleneste,
saasom en Tolerantz og reciproqve Føyelighed, der ikke vel kand
undgaaes, saafremt ellers Lapperne paa begge Sider skal staa ved
Magt og in Politicis holdes i Skik og Orden.» «Hvert Rige skal
herefter paa sin Side af benevnte Grendse alleene og ubeskaaret
være berettiget, alle Regalia og Jura Majestatis, saavel i Geistlige
som Verdslige Sager, at øve og bruge.»
Tillæg til traktaten af 1751 har Rusland aldrig anerkjendt
officielt, og det er saaledes en unøiagtighed, naar det heder, at
Rusland har opsagt traktaten.
De forsøg, som blev gjort paa at faa en ny traktat istand
mellem Norge og Rusland, førte ikke til resultater, og Rusland
taalte da fra 1852 ikke længer denne flytning, som senere under
afsnittet om amtets historie forklaret.
Denne grændsespærring i 1852 gjaldt kun Norge; mod Sve-
9 — Finmarkene amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
