- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
132

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

] 132

FINMARKENS AMT.

I Karasjok var der nu meget daarlig beitesmark, saa det var
en sjeldenhed at faa fede ren i dette distrikt.

Amtmanden i Finmarkens amt skrev i 1874, at siden
grændsespærringen i 1852 havde fjeldfinnernes stilling været et liv i
trængsel og tilbagegang. Ikke alene var det omraade, hvorpaa
renhjorderne søgte føde om vinteren, blevet indskrænket, men de
norske mosemarker var ved den stærke benyttelse blevet stærkt
medtagne. Paa samme tid havde den tiltagende bebyggelse ved
kysten og vasdragene virket til en indskrænkning af
sommerbeitet. Følgen var en formindskelse i rensdyrenes antal. Medens
disse i 1845 udgjorde 70 550 stykker og i 1852 efter
oplysninger af den efter grændsespærringen nedsatte kommission
75 000 eller efter kommissionens mening nærmere 100 000
stykker, var antallet ved tællingerne i 1855 og 1865 gaaet ned til
83 554 og 65 270 stykker og efter en ved udgangen af 1870
foranstaltet tælling til 51 896 eller korrigeret efter et skjøn til
56 000 stykker. Fjeldfinnernes antal var i samme tidsrum
for-mindsket fra 1 325 i 1855 til 1 034 i 1870.

Værdien af rensdyrene i 1870 udgjorde 616 000 kr. med en
aarlig afkastning af 88 200 kr.

En kommission af 1875, der afgav indstilling i 1886, ytrer,
at grændsespærringen i 1852 har været til større ruin for Karasjoks
fjeldfinner end for Koutokeinos. Den henviser til tællingerne i
1865 og 1875, efter hvilke antallet af rensdyr udgjorde:

I Karasjok. I Koutokeino.

I 1865 ..... 22 700 28 200

- 1875 ..... 15 000 31 000

Udvandring af norske finmarksfinner til Finland har ikke
været betydelig.

Saadan udvandring udsætter de udvandrede finner for at
blive udelukkede fra sommerbeiterne i Norge.

Derimod har der som følge af grændsespærringen foregaaet
udvandring af norske finner til Sverige, nemlig fra Koutokeino
til svensk Enontekis (Karesuando), hvorfra enkelte har flyttet
videre sydover helt til Gellivare.

Fra finlandsk side blev der ikke givet koutokeinoflnnerne
adgang til at drage frem og tilbage mellem Sverige og Norge
over den kile af Finland, der gaar ind mellem de to riger
nord- og vestover til Koskimmodka og Haldde. Finnerne fra
Koutokeino vilde paa en å to dage kunnet komme med sine dyr over
finsk Enontekis til Sverige. Veien er 2 til 3 mile lang.
Spærringen af denne adkomst virkede som et forbud mod
koutokeino-finners renbeitning om vinteren i det nordlige Sverige. Veien til
Karesuando norden- og vestenom nævnte finske landstrækning er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free