Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRÆNDSESP.ERRINGEN AF 1852 OG DENS FØI.GER. 133
lang og besværlig og saa fattig paa renbeite, at de norske finner
ikke vilde kunne benytte den som aarlig renvei. Denne adkomst
er heller ikke bleven benyttet.
Da de norske finner ikke havde farbar vei til Sverige, kunde
de ikke søge vinterbeite der, saalænge de var norske undersäatter
og opholdt sig i Norge. Karesuando havde derhos liden plads
for et større antal vinterbeitende rensdyr end de, som var der.
Imidlertid begyndte koutokeinofinner efterhaanden mere og
mere at søge ud af landet til Sverige efter at have taget
udflyt-ningsattest i Norge.
Enkelte finners udvandring til Sverige var pro forma for at
undgaa kommuneskatten. De førte om sommeren sine ren til
Tromsø amts nordligste del og om høsten tilbage til Koutokeino,
og havde vistnok aldrig havt sin hjord inde paa svensk omraade.
Men i det hele har udvandringen været begrundet i
indskrænkningen i beitesmarkerne ved grændsespærringen. Som
norske finner kunde de ikke søge ind i Finland, medens de, naar
de var blevne svenske undersaatter, som regel havde adgang til
at søge fra Sverige ind til Finlands rige beitesmarker om vinteren
med sine ren, samtidig som de om sommeren med de øvrige
svenske finner søgte beite i Tromsø amt.
Fordelene ved udvandringen var saaledes væsentlige.
Heri indtraadte en forandring fra 1ste september 1889.
Da Finland i 1809 afstodes af Sverige til Rusland, blev de
nomadiserende finners grændseoverskridelser mellem Sverige og
Finland ikke berørt. Beitning af ren fra Sverige blev fremdeles
taalt i Finland.
De finske fastboende i Enontekis klagede over den skade,
som svenske rensdyr foraarsagede der.
I 1880 fremkom fra den russiske minister i Stockholm
forespørgsel til ministeren for de udenrigske anliggender, om de
dengang forenede riger Norge og Sverige vilde underhandle om en
overenskomst, hvorefter svenske og norske finner fra Karesuando
og Koutokeino under visse vilkaar kunde lade sine rensdyr beite
i Enontekis mod, at finner fra finsk Enontekis kunde beite med
sine ren i visse angivne egne af Sverige og Norge.
Den norske regjering antog, at distrikterne i Tromsø amt
vilde med misnøie se iværksat en saadan overenskomst, samt at
man endnu ventede paa en tilfredsstillende ordning mellem Norge
og Sverige, saa at man ikke vovede at tilraade forslagene fra
russisk side.
Ved keiserlige kundgjørelser, udfærdigede gjennem Finlands
senat, daterede 20de juni 1888 og 22de august 1888, blev det
derpaa forbudt svenske reneiere fra 1ste september 1889 at
komme med renhjorder ind i finlandsk Lappmarken, dog saaledes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
