Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 164
FINMARKENS AMT.
rat. I de russiske kirker er gudstjeneste hyppigere end i vore,
og præst og menighed kan i den strengeste vintertid stundom
tilbringe hele nætter i kirken, f. eks. julenatten og natten efter
langfredag.
I klokketaarnet er 8 klokker, 1 stor og 7 mindre, alle af
god klang. De ringes paa én gang og af én person, den store
med benene ved hjælp af et trædebræt og de smaa med
hænderne. I stille veir kan man høre klokkespillet fra Boris-Gleb
lige til Kirkenes, eller paa en strækning af omtrent 1 norsk mil.
Skoltefinnen betragter ubetinget lydighed mod sin kirkes bud
som det ene saliggjørende, og han er i almindelighed
samvittighedsfuld i opfyldelsen af sine religiøse pligter. Det var religiøse
hensyn, der ved grændsespørgsmaalet i 1826 bragte skoltefinnerne
ved Pasvikelven til enstemmig at udtale ønske om ogsaa i
statsborgerlig henseende at maatte overgaa til Rusland, der i
dem har sine troeste og lydigste undersaatter. De overholder
nøiagtig den græsk-katholske faste i al dens strenghed, spiser
fisk og brød hver onsdag og fredag samt til de bestemte
fastetider før paaske, efter pintse, 14 dage af august og 6 uger
i november og december maaneder. De indfinder sig
regelmæssig i kirken ved gudstjenesterne, men synes godt om
brændevin, som baade mænd og kvinder stundom kan nyde til stort
overmaal.
Ogsaa udenfor gudstjenesterne i kirken iagttager
skoltefinnerne de foreskrevne former i sin andagt.
Keilhau beretter fra 1827, at for ikke længe siden havde en
russisk eneboerske opholdt sig nogen tid ved Boris-Gleb. Man
mente, at hun var af fornem stand. Den ringe grad af
fromhed, som indbyggerne dengang, trods hendes bestræbelser, havde
vist, bragte hende til igjen at drage bort.
En yderst eiendommelig ceremoni er den daabshandling,
som om vinteren i bidende kulde foretages i Pasvikelven ved
Boris-Gleb.
Den ] 9de januar holdes den store russiske daabshandling
ved Boris-Gleb. Om morgenen gaar den høitidelige procession
ned mod Pasvikelven. Allerforrest bæres et med rødt klæde
betrukket lidet alter, saa flere med kristelige insignier forsynede
faner, saa et røgelseskar, som under processionens gang svinges
hid og did, saa den paa en rigt betrukken, høirød silkepude
hvilende bibel; efter disse kommer i straalende himmelblaat
silkeskrud popen, holdende med begge sine hænder paa den høie
himmelblaa, spidssnudede hue paa sit hoved; menigheden
slutter med blottede hoveder processionen. Paa et vink fra en af
de underordnede funktionærer slutter tilskuerne ligeledes med
blottede hoveder sig til toget, der langsomt fortsætter sin gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
