- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
165

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ELVEFINNER OG SKOLTEFINNER.

165

nedover mod elven. Rundt et stort aabent hul i isen gjøres der
holdt, og alteret tilligemed alle de andre gudstjenstlige insignier
placeres paa isen rundt hullet. Udenfor trænger menigheden
paa, trods den bidende kulde, fremdeles med blottede hoveder.
Med mange underlige tegn begynder nu popen i et rasende
tempo, snart halvt læsende, snart halvt messende at opramse en
mængde russiske bønner og bibelsteder, medens den ved hans
side staaende klokker med monoton syngende røst nu og da
svarer med et kort recitativ. Af og til bøier samtlige sig dybt
og gjør korsets tegn baade for pande og bryst. Denne oplæsen
varer ca. 20 minutter, og det er længe at staa paa en plet i
denne kulde; med de andre har det ingen nød; thi de har gode,
varme pæske; men med gru maa man betragte
daabskandida-terne, der kun iførte strømper, et lagen og et rødt skjærf om
livet samt en nødvendig trøie staar og hakker tænder ved
kanten af hullet. Endelig har popen lyst velsignelsen over vandet,
han selv og menigheden toet sine hænder deri, og de
lagen-klædte skikkelser styrtes hovedkulds i det iskolde, braadybe vand,
medens en af de omstaaende holder hver enkelt af dem i de
om livet bundne skjærf. Efter en 3 gange gjentagen forsvarlig
dykning, der skulde synes at maatte tage fra dem den lille rest
af liv, de endnu efter den langvarige stillestaaen paa isen maatte
have, hales de op, og daabsakten er forbi.
Menighedslemmerne tor sine hænder endnu en gang mellem isstykkerne i det
indviede daabsvand, popen er paa veien tilbage til kapellet,
medens daabskandidaterne i fuldt sprang iler op mod skoltebyen,
hvor der i hytterne venter dem en varme som i et dampbad og
vodka eller russisk brændevin. Daabsklæderne skal tørre paa
kroppen.

Denne daab er en soningshandling. Naar en i løbet af det
forløbne halvaar har begaaet en eller flere større synder, der
særlig tynger ham, afsoner han disse ved en saadan daabsakt.
Syndserkjendelsen synes ikke altid at være synderlig dyb hos
daabskandidaterne, at dømme efter det saare lidet bodfærdige,
følelsesløse ansigtsudtryk, hvormed de staar og stirrer ned i det
iskolde, vand, og den saare omtaagede tilstand, hvori nogle af
dem en times tid efter viser sig, en omtaagethed, der øiensynlig
ikke skyldes saameget de udstaaede kuldegysninger, som den ved
kunstige midler frembragte indre varme fra hytterne og vodkaen.

Denne russiske daabsakt betragtes af de norske naboer ved
grændsen som et interessant skuespil og en anledning til
mar-kedsløier, ikke som religiøs akt. De indfinder sig i flok og følge
og medbringer eller bliver paa stedet trakterede med brændevin.
Et par timer efter ser man den samme skueplads fuld af ravende,
drukne skikkelser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free