Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KARAKTER OG LEVEMAADE.
171
Naar finner faar høre interessante nyheder, lytter de til med
en i egentlig forstand gabende opmærksomhed, skriver Friis. Al
beskjæftigede standser. Sleven hßldes stille i gryden, fingeren,
hvormed skaalen slikkes ren, standser paa veien fra skaalen til
munden, flisen, hvormed man skal tænde piben, brænder ned i
fingrene paa veien fra ilden, og alt imellem høres udraab, som:
« Vuoi, vuoi!» eller «Vuoi dal die!»
Finnerne er haardføre: «Som de kand taale uliidelig Kuld;
Saa kand og Søe-Lapperne tillige fordrage en usigelig Heede, som
falder inde i deres Hytter, naar Ilden er slukt og Røg-Hullet
tilstoppet,» skriver Leem.
Videre oplyser Leem:
«De ere kydske og tugtige: I de 4 Aar, jeg uværdig var
Missionaire for 2de Præste-Gields, nemlig Kielviigs og
Kiølle-Fiords Finner, blev der iblant benævnte Præste-Gields Finner
ikke fød et uægte Barn, og i de 6 Aar, jeg uværdig, som Præst,
betiente Altens Præste-Kald, føddes der iblant Finnerne ikkun et
uægte Barn.»
Af 1 215 fødte norske, finske og kvænske børn i
Alten—Talvik i aarene 1825—1831 var efter Rode 86 uægte børn, eller
omtrent hvert 14de barn var uægte.
Dette forhold var omtrent det samme som for hele riget
paa den tid, lidet bedre end i Akershus stift, hvor der blandt 13
—14 fødsler var 1 uægte. I Nordland og Finmarken i det
hele var forholdet som 1 til 10; i Trondhjems stift endog som
1 til 8; i Bergens stift var der 1 uægte barn paa 22 og i
Kristiansands stift 1 paa 37.
I de 7 aar 1825—1831 var efter Rode omtrent hver 7de
fødsel, som indtraf i de norske familier i Alten—Talvik, uægte,
og blandt kvænerne omtrent hver 12te, medens blandt finnerne,
som da udgjorde massen af sognets egentlige indvaanere, neppe
hver 18de fødsel var uægte. Mange af de norske og kvænerne
var indfødte i sognet; men en betydelig del af dem var
indflyttede fra andre egne af Norge, kvænerne fra de svenske og
russiske grændsesogne. I de til Kistrand præstegjeld henhørende
2 fjeldsogne, Koutokeino og Karasjok, som udelukkende beboedes
af finner, var der i 7 aar, 1825—1831, ikke mere end 1 uægte
fødsel.
Hermed stemmer imidlertid ikke nu alle indberetninger fra
distriktslægerne, som ofte angiver, at ungdommen er usædelig.
«Jalousie,» skriver Lillienskiold, «hafEver ved deris natur den
mindste gienge. Af fordum holdtis det for en stor ære, at
fogderne til fieids vilde ælske flnnelensmændernis aker (koner) oc bleff
derved dis bædre beskienchet. Aff slige fogdernis aft’kom leffver
endnu deels finneæt i landet.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
