Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 180
FINMARKENS AMT.
Paa Skjærvø thing 29de mai 1758 blev saaledes holdt skifte
efter Klaus Reier sen Fin i Oksfjord. Enken og børnene kunde
ikke negte, at de vidste, at afdøde havde mere sølv, saasom
bælte og videre, og de formodede, at der havde været penge i
hans forvaring, indlagt i en bomme af kobber og hensat i
marken, men de vidste ikke, paa hvilket sted den stod, og da der
paa den tid laa sne, var det desto vanskeligere at lede op det
sted, hvor de efter en gisning mente, det var nedgravet; og som
den salig mand hurtig og uformodentlig døde paa kvænmarkedet
i Kvænangen afvigte vinter, da han var didreist, saa er dette
aarsagen, at de efterlevende ikke fik oplysning om stedet, hvor
han havde hensat sine eiendele. To aar senere oplyste
arvingerne, at nu havde de de fundet følgende ting nedgravet i
marken : 4 hele og 4 halve danske kroner, 1 finneske, 3 sølvringe
med løv og 1 sølvbælte paa 14 lod og et forgyldt sølvbælte paa
11 Vä lod og 1 sølvspænde.
Sølv antages at staa rundt om i fjeldet, nedsat af finner i
gamle tider; det meste af, hvad der er sat ned, vil neppe komme
for dagen, og det er vel usikkert, om det er saa særlig meget.
Som senere omtalt knytter der sig adskillig overtro til
saadanne arahavdde eller nedgravne skatte.
Fjeldfinnen har familienavne, og han har rede paa sin slægt
og dens forgreninger.
Sproget besidder særegne betegnelser for slægtsforhold, som
norsk og andre sprog ikke har udtryk for. Saaledes har finsk
egne udtryk for farbror og morbror, alt eftersom disse enten er
ældre eller yngre end faderen og moderen.
Flere af de finske familienavne, som endnu bruges er gamle,
enkelte findes i skattemandtallet for 1567.
Nogle familienavne hos finnerne er finske, andre er af kvænsk,
nogle af norsk eller af russisk oprindelse.
Finske familienavne er: Bæivve, sol, dag; Logje, den
sagtmodige; TJgjo, den undselige; Utse, den lille.
Det er ofte tilnavne, som er gaaet over til familienavne.
Familienavnene har fra først af været kjendingsnavne for enkelte
personer og vedkommende tillagt af andre; de har ikke sjelden
en odiøs betydning, saasom Diddasj (laksunge), Snavle (bremselarve),
Krus, Velling, Bukseknap m. fl. I Vadsø kirke blev i 1882 viet
et finsk par fra russekysten, hvoraf brudgommen hedte Slit og
bruden Strimp (strømpe?).
Sjøfinnerne har som regel ikke familienavne, men de
forekommer dog. Friis nævner Hellander (i Porsanger), Holmgren
(Utsjok), Høgman og Kolstrøm (Tanen), Bjerregaard og Lidstrøm
(Sydvaranger).
Nutildags døbes de fleste finnebørn med navne, som de er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
