Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 182
FINMARKENS AMT.
dem beholder en partt nogen aar, och skiller sig saa fraa
dennem igien, och det kalder de att kaste sin kone, eller kone
kaster sin mand, men en partt bliffner sammen ald deris alder
vd, och huis løse koner der findes hos dennem, dem kalder de
stellekoner.
Ved fjeldfinnernes ægteskab eier hjertet næsten ingen del.
Rigdommen er det eneste, der afgjør den enes fortrin fremfor
den anden. Dog finder man den dunkle forestilling at skinne
frem, siger Læstadius, at her alligevel er spørgsmaal om noget
vigtigere end bare at kjøbe og sælge en ren; thi det ansees ikke
ret vel at kunne gaa an at give penge, der ved dette tilfælde
heller ikke gjerne modtages; men det skal være et slags varer,
helst almindelige sølvsager, saasom skeer, bægere eller anden
stads til sølvkronen eller sølvbæltet.
Frieri foregaar undertiden paa den maade, at gutten forsøger
med det gode eller, dersom det ikke lykkes, med magt at
tilvende sig en af pigens vanter; han beholder den som sikkerhed
for, at hun skal høre ham. Han oplyser hende om, hvad han
eier, og hvor stor fæstepenge eller fæstegave han vil give hende.
Hvis hun ikke har noget mod gutten, men finder gaven
forliden, gjør hun sig kostbar, indtil hun faar løfte om passende
fæstepenge eller fæstegave.
Vil hun ikke have ham, har hun stræv med at faa igjen
den tagne vante.
Disse forsøg gjentages ved finnesamlinger mange gange
daglig og giver anledning til adskillig underholdning.
Undertiden begynder fjeldfinnen at fri paa den maade, at
han giver pigen et bælte, en sølje, en ring eller et silketørklæde.
Modtager pigen gaven, saa siger hun ikke nei, men noget
bestemt, endeligt ja er det heller ikke. Hun kan modtage
friergaver af saa mange beilere, hun vil, uden derfor at ansees for
koket, men hun maa, naar det kommer saa langt, at de skal gaa
til præsten, levere disse i uskadt stand tilbage igjen.
Frierne selv indfinder sig paa kirkestedet eller har en
fuldmægtig der, som uden videre kræver tilbage igjen de modtagne
gaver, og bruden beholder kun de foræringer, som hun har faaet
af den, som hun gaar med for alteret.
Stockfleth fortæller fra et ophold i Koutokeino i 1842 om et
par brudefolk, som med det sædvanlige følge kom ind i stuen
og forlangte lysning; folketrængselen var stor, de bagerste steg
op paa stole, bænke og kister for at se, thi bruden havde havt
flere friere.
Da brudeparrets navne skulde indskrives, traadte en ung
fin frem; taus gav brudgommen bruden et halstørklæde, som hun
overrakte den fremtrædende, taus modtog han samme, gjorde en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
