Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KARAKTER OG LEVEMAADE. 183
bøining og traadte tilbage; ligesaa skede med en anden og. en
tredje; under dette herskede der taushed og stilhed.
Da den tredje beiler havde faaet tørklædet, sagde han, at
han vistnok ikke kunde paaberaabe sig noget bindende løfte, men
at hun havde ytret noget, der lød som et «kanske»; nu var det
hans anmodning til bruden, at hun vilde vedgaa sandheden heraf,
og som tilstaaelse eller vidnesbyrd om, at han talte sandhed, skulde
der betales 1 spd.
Den lykkelige beiler, nemlig den valgte brudgom, fandt dette
at være i sin orden. Dog, da her ikke var tale om nogen
erstatning for bruden, men kun om et gjensidigt vidnesbyrd om, at
det omhandlede forhold havde fundet sted, saa vilde han
overlevere præsten en halv specie, som præsten igjen skulde
overlevere vedkommende. Hermed var alle parter tilfredsstillede.
Det var og er tildels skik hos de norske bønder,, at
trolovelsen er bindende, og forlovelsen offentliggjøres først, naar
parterne flytter sammen, hvilken begivenhed i almindelighed feires
med svir og drik; paa samme maade falder ogsaa hos finnerne
forlovelsesgildet sammen med bryllupet.
De russiske finner overholder derimod strengt den orden, at
samlivet mellem det forlovede par først tager sin begyndelse med
den kirkelige vielse.
Saa snart forlovelsen eller trolovelsen har fundet sted, anser
finnerne sig «gifte for folk», som de siger. Intet opslag kan
finde sted, og de flytter sammen.
Ceremonien ved trolovelsen har sandsynligvis før
kristendommens indførelse blandt dem været deres gamle bryllup og er
endnu den vigtigste ceremoni ved ægteskabsstiftelsen.
Naar gutten efter sit oftest gjentagne frieri mærker, at pigen
er stillet tilfreds ved de forøgede fæstegaver, faar han hendes
samtykke til at holde forlovelsesgildet, kjøber et halvt eller et
helt anker brændevin og indbyder slægt og venner. Hun paa
sin side indbyder slægtninge fjernt og nær.
Særlig søger de at sikre sig flinke forlovere, som skal
varetage parternes tarv. Er forældrene ilive, er disse selvskrevne
som forlovere. Derefter søges der en kjøgemester, der staar for
skjænken, og som skal være dommer i sagen.
Selskabet samles oftest hos pigens forældre, og de forlovede
jages først ud, hvorefter forloverne kommer med sine indlæg,
medens dommeren forholder sig taus.
Forhandlingerne kan være meget livlige, især fra spindesiden:
der ankes over, at brudgommens forældre ikke er agtværdige
nok, hans slægtninge har været straffede, bruden er mere værd,
det vil sige fæstepengene er for faa.
Modparten svarer, at bruden er mere end betalt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
