Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KARAKTER OG LEVEMAADE.
185
I en norsk utrykt optegnelse fra Volden paa Søndmøre fra
1612, den ældste norske viseoptegnelse, forekommer ordet pell,
her rigtignok i optegnelsen forvandsket til perler; det heder:
Silke og saa pell
var til jorden bredd,
det var liden Maalfri
hun var udav hallene ledd.
Silke og saa pell
og saa de dyre klæder
han lét under jomfru-foden
paa vegene som de træde.
Efter Fritzner er oldnorsk pell et slags kostbart tøi eller stof
(middelaldersk latin: pallium, angelsaksisk padlas).
Imidlertid er det vel rigtig, at pellet og navnet i Koutokeino
er kommet fra Sverige, — i den tid, da der var svensk præst der.
Efter Söderwall, Ordbok öfver Svenska Medeltids-språket
betyder päl, päll, peld kostbart tøi, dragt af sligt tøi, baaretæppe,
og endelig pell, baldakin, «baldacinus thet pellit som skall bäras
ower skrineth» (hostien) fra Finland.
Endelig siger Sundén (Ordbok öfver svenska språket), at pell
er et slags tronhimmel: «brudpell».
Det er vel sandsynligt, at det er dette svenske brudepell,
som har fundet veien til Koutokeino.
Bryllupet er saa grundig høitideligholdt ved forlovelsesfesten,
at der ikke gjøres noget gilde efter vielsen. Vielsen opfattes ofte
som en tom ceremoni, som nødtvungen forrettes, og bliver sjelden
høitideligholdt anderledes, end at de fra forlovelsesgildet atter
indbudne fortærer det muligens fra gildet levnede brændevin
samt betaler, hvad de er skyldige for de to rus.
Baade paa tillysningsdagene som paa bryllupsdagene gaar de
forlovede med hængende hoveder og haand i haand til og fra
kirken, udstafferede med alskens brogede tørklæder og bordtæpper
samt alleslags sølv- og messingprydelser, som de har.
Det første barn døbes oftest enten kort før eller kort efter
vielsen. Der indbydes mange faddere, hvoraf kun fem eller seks
tillades indført i ministerialbogen. Ikke destomindre opstiller
samtlige indbudne sig paa kirkegulvet og beholder senere altid
navnet af «faddar».
Tidligere fik hver fadder af barnets forældre en ren, et faar
eller noget lignende, men nu er denne skik saagodtsom aldeles
ophørt, hvorimod flasken ved denne leilighed tømmes.
Blandt sjøfinnerne bliver gutten ikke stor, førend han tænker
paa at gifte sig, og pigen er ofte forlovet, førend hun er kon-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
