Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 192
FINMARKENS AMT.
morgenen spiser fjeldfinnen som oftest kun kold eller i al hast
opvarmet mad, som er blevet tilovers fra aftenen. Eller der
spises en tynd suppe, kogt paa kjød i smaa terninger, hvilke
ganske udkoges i suppen.
Nu er kafEekjedelen i stadig brug ogsaa i fjeldfin teltet.
Lidt frossen renmelk blandet med krækebær, ost, samt kager af
rugmel spiser han af og til imellem hine hovedmaaltider.
Om sommeren slagtes renen ikke gjerne, fordi den er mager
og skindet udueligt. Paa denne tid er melk og ost med
spege-kjød, fisk, melsuppe og lignende fjeldfinnens væsentligste kost,
indtil høsten kommer med den fede ren.
Fjeldfinnerne benævner en del af sine spiser saaledes:
Marffe (pølse), gumpos (klub), njuovSa (tunge), bierggo (kjød),
ada (marvben), laibbe (brød), gaffe (kaffe), liebma (kjødsuppe),
Sacce (vand).
Finnepølser lages af tarmene af de nyslagtede dyr. Tarmene
vrænges, og saa tramper de paa dem i sneen, indtil de synes
at være rene; derpaa vrænger man dem igjen, og saa fyldes
pølsemaden i dem. Men ved denne behandling bliver en del af
tarmenes oprindelige indhold tilbage og meddeler pølsen noget af
sin lugt og smag.
Finnerne æder ogsaa kjødet af bjørn, ræv, oter, sælhund,
nise og flere dyr, men svinekjød vil de ikke spise.
Enarefinnerne æder uden forskjel kjødet af jerv og hund,
ulv og ræv, maar og ekorn, og af fugle lige til ravn og ugle.
Som før omtalt giver renen lidet, men fed melk, og saa er
der mange finner, som ikke melker renen, saa melkeudbyttet er
ikke stort.
Melken opbevares i renens netmave, Salmas, idet man hælder
melken i som fersk, og saa fyldes melk paa, indtil Salmas er
aldeles fyldt.
For brugen af renmelken gjør Leem rede. Endel af melken,
som de faar om sommeren, blander de med syre og koger den,
indtil den faar syrens farve og bliver tyk som en grød.
Om denne ret skriver Samuel Bugge fra Koutokeino (1786—91):
«De samler en stor mængde af syregræs (rumex acetosa), koger
det til grød, til hvilken de bruger deres ringe renmelk. Denne
føde er sund, velsmagende og ret passende paa finnernes hidsige
og varme blod, fordi den lædsker og kjøler blodet, der taaler
ligesaa lidet varme som renens, hvilket jeg om sommeren
besynderlig har lagt mærke til ved forsamlingshusene, hvor de i
sommerheden ikke kan holde ud en time at undervises, førend de
vansmægter og besvimer, den ene efter den anden. De læges
paa samme maade som deres ren ved at drage hen til sne eller
iskoldt vand, der stedse holder sig paa Kistrands fjelde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
