- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
193

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KOSTHOLDET. 193

Den melk, som faaes mod allehelgens-tider, Iste* november,
lægger de paa ankere eller andre fustager, hvor den, da det
endnu ikke er helt koldt, først surner, og saa, naar det bliver
koldere, fryser sammen, og den kan da gjemmes paa ankeren
vinteren over.

Den melk, som de faar efter allehelgens-tider, blander de med
krækebær eller krækling, fylder den saa i en vel renset
rensdyrmave; melken ligger ikke længe i denne mave, før den
sammen med bærene fryser sig haard og holder sig. Af denne
frosne melk med bær spiser de gjerne noget omkring
middagstid ; de hugger da med en øks et stykke af maven, saa at endel
af skindet med melken og bærene falder af i klump. Dette
større melkestykke med bærene og med endel af rensdyrmaven
bliver siden hugget i smaa stykker, hvilke i frossen tilstand
lægges paa et fad, hvoraf man med haanden tager stykke for
stykke og æder.

Multer opbevares ogsaa i renmaver, der er omhyggelig
rensede og dannede til store poser. Til bærene heldes saa meget
renmelk, som maven rummer, og man lader det hele stivfryse.
En slig fyldt renmave ser da ud som en stor, graa sten. Ogsaa
af den hugges stykker med en øks, som beskrevet ovenfor, og
den hvide, frosne masse, indsprængt med røde og gule pletter,
ser ikke uappetitlig ud. Naar den er optinet ved ilden og der
er sat sukker til, smager denne blanding af renmelk og multer
ogsaa meget godt. Renmelken har den egenskab, at den ikke
surner i frossen tilstand.

Den melk, som faaes længere ud paa vinteren, sætter
finnerne i store skaaler af birketræ, i hvilke den straks fryser og
holder sig frossen hele vinteren. Saadan melk brager de mest
til at beværte fremmede med.

De sætter da skaalen med den frosne melk paa skakke ved
siden af ildstedet, saaledes at melken vender imod ilden, og
noget af den tør og bliver blød; man tager da skaalen til
sig og spiser med en ske det, som er blevet blødt; derpaa sætter
man skaalen paa samme maade mod ilden igjen, til man faar
mere melk, som kan tages med skeen.

Melk i disse birkeskaaler tildækkes, forat vinden ikke skal
blæse paa den; thi da bliver den gul og harsk.

Naar fjeldfinnerne skal lage ost af renmelken, sætter de
først lidt vand til, da melken er saa fed, at den ikke, naar
løben tilsættes, vil briste, skyde valle (misso). Derefter lunker
de den over ilden i en kjedel og. sætter løben til, saa brister
melken og giver vallen fra sig.

Ostestoffet kommer saa i runde osteformer. I formen
lægges et stykke lærred, hvis kanter brættes sammen over oste-

13 — Finmarkens amt n.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free