- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
194

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

] 194

FINMARKENS AMT.

massen; osteformens løse bund lægges paa og trykkes godt til
med en sten. Osten ligger i formen en dags tid og tages da
op til tørring; den benyttes i kaffeen istedetfor fløde og giver
god smag. Man kan spise den, som den er; undertiden koges
den, undertiden steges den paa den maade, at man skjærer af
en skive af kanten af osten, lægger osten ved ilden, idet den
del, hvor skiven er skaaret af, vender mod ilden, og lader den
der steges. Derefter skjærer man af en skive af det, som er
stegt, hvilket saa fortæres; derpaa kan man atter paa samme
maade stege en ny skive.

Denne rensdyrost er saa fed, at den kan brænde som et
lys. Den bruges som lægemiddel for frost i fødderne. Til løbe
bruger finnerne valle, hvori de har ladet en torskemave eller
tarme af rensdyr ligge nogen tid.

Fjeldfinnerne kan ogsaa lage smør af renmelk; rensmør er hvidt
af farve. Man behøver ikke først at faa rømme eller fløde for at
lage rensmør; den nymelkede melk giver smør med en gang ved
at rystes eller kjærnes en stund. Rensdyrsmør lages kun af
fersk, nymalket melk.

En finnekone, som kjærner smør, sidder paa jorden med en
stor skaal melk i fanget, og med haanden rører hun om, til
melken giver smøret fra sig.

Finnebørn opfødes ofte med renmelk og renmarv.

Fjeldfinnerne koger en blodsuppe af vand, blod, talg og lidt
mel. Blodet opbevares frossent og haardt i en rensdyrmave.
Naar der skal koges suppe, hugges et stort stykke af og kastes
i vandet i gryden. Denne suppe spises af fjeldfinnerne ofte om
vinteren ved middagstid.

Til den saltede kaffe bruges renost eller frossen renmelk.

Den i gryden stegte store flade finnekage er den melspise,
som benyttes, naar de har mel.

Finnerne spiser kvanne, idet de flækker den, sædvanlig raa,
undertiden stegt paa gløder eller kogt i melk.

Naar marken om vaaren er bleven bar, sanker de .bær, som
har staaet vinteren over under sneen.

Finnerne tygger gjerne tobak og røger gjerne. I næsen
anvender de tobak paa følgende maade: De tygger tobakken og
spytter sausen i haanden og trækker saa denne saus, som har
tobakkens farve, op i næsen. Det kalder de vandsnus
(cacce-dubbak), og paa sine steder har de havt en egen øse (gukse) til
at tilberede denne vandsnus; desuden bruger de snustobak, og
Leem beretter, at de blandede den med pulveriseret bævergjeld,
naar de havde den.

De høie kjødpriser har foraarsaget en forandring i finnernes
levemaade, som ikke altid er heldig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free