- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
195

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KOSTHOLDET.

195

For 30—40 aar tilbage gav rensdyrene finnerne det meste
af det, de trængte til livets ophold. Nu sælger de kjød og
kjøber hvedemel i sække, hvedebrød hos bagerne i Alten,
ligeledes i sække, bedste sort kaffe, sirup i ankervis, brændevin i
ankervis. Dette hører nu til renfinnens husholdning, og
saalænge der er noget paa ankeren, og sækken har kaffe, lever
finnen i lyksalighed.

Fjeldfinnerne i Koutokeino spiser vistnok til uregelmæssige
tider; men de har ogsaa sit hovedmaaltid om aftenen, da de koger
sine mægtige kjødgryder. Ellers drikker de kaffe og spiser
kjød, enten koldt, kogt eller tørt kjød med brød til
uregelmæssige tider.

Naar de om sommeren opholder sig ved kysten, lever de
mere som fastboende sjøfinner.

Koutokeinos fastboende befolkning, der hovedsageligst bestaar
af finner, holder 3 å 4 maaltider om dagen, hvoraf
hovedmaal-tidet om aftenen efter endt dagsværk.

Om morgenen spises brød og smør med kaffe. Til frokost
saltfisk (spegefisk) med brød og tykmelk. Ved almindelig
middagstid atter saltfisk eller spegekjød med tykmelk og endelig til
aften kogt kjød, enten ferskt (om vinteren) eller tørret kjød (om
sommeren) med tyk suppe af havre- eller byggryn, hvori kjødet
er kogt.

Desuden drikkes kaffe til forskjellige tider.

De fastboende finner i Karasjok, der nærmest er et slags
elvefinner, har ikke faste maaltider; de omflyttende heller ikke.

Rensdyrkjød benyttes om vinteren, laks om sommeren. Det
er sjelden, at de ikke har et maaltid kjød om dagen. De sælger
nødig laksen.

Før deltog de i loddefisket og hentede russemel, nu kjøber
de norsk mel.

Kystbefolkningens og sjøfinnernes kosthold. Fisk er hos
kystbefolkningen den hyppigste kost. Man spiser gjerne fisk en,
undertiden to gange daglig; ofte foretrækkes den halvtørrede,
boknede fisk for den ferske. Den bliver blot kogt i vand med
noget salt og spises, især af finnerne, ofte uden brød eller
poteter, men dyppet i leveren, som koges særskilt.

Kulefisk kaldes sei, som fiskes om høsten, og som, efterat
hoved og indvold er taget bort, lægges i en haug ind i et nøst
eller sjaa for at surne. Den bliver rak som rakørret. Naar frosten
kommer, fryser seidyngen sammen. Man tager i løbet af
vinteren, naar man trænger, et par fiske og skjærer dem i gryden
til kogning. Et stykke saltet kobbespæk eller nisespæk spises til,
om man har det.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free