Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 198
FINMARKENS AMT.
siden af den uundværlige kaffe i overmaal. Følgen er de
forskjelligste former af gastriske besværligheder.
Sjøfinnerne har ofte ingen madskik. Den tid paa dagen, da
appetiten melder sig, spiser de, hvad de har at spise. Ogsaa hos
dem staar kaffeen høit i kurs; den er rigelig saltet og tilsat med
forskjellige surrogater.
Sjøfinnernes hovedmaaltid er oftest om aftenen, og saa har de
et maaltid om morgenen, men det hele er som nævnt uregelmæssigt.
Om morgenen spiser de smørbrød med kaffe, af og til, hvis
de ikke har spist fisk den foregaaende aften, koger de fisk, lever
og en sort hjemmelavet kage; kold fisk samt en foran ilden stegt
usyret melkekage med sur melk bruges ogsaa til frokost.
Saa spiser de smør og brød med kaffe ved middagstider og
ligesaa til mellemmad.
Tilgangen paa mel hos sjøfinnerne er afhængig af
sommer-fisket, om de har fisk at tuske med mel.
Lillienskiold skriver: «De veed oc paa meeltønden at spare,
som den oc fast længer at undbære; noch at deris tørre fisch
udj tranen maa neddyppis, en mad, som dennem fast nydelig
monne smage.»
Til hovedmaaltidet om aftenen koger de fisk enten fersk eller
boknet, det vil sige halvtørret eller noget sur, idet den har hængt
nogle dage usaltet.
Tørfisk dyppet i tran og smaahakket kjød i melsuppe bruges
ogsaa.
Sjøfinnerne banker tørfisken og æder den ukogt, idet de
dypper hver bid i tran. Moderen giver sit pattebarn denne ret;
thi hun tygger den i tran dyppede bid og putter tuggen i barnets
mund. Barnet bliver saaledes tidlig vant til tran.
Det er nok Sää, ät finnerne dypper tørfisk i tran, men det
er en overdrivelse, naar Peder Claussøn beretter, «at de legge sig
megit effter at skiude Sæl oc Marsuin, paa det de kunde faa
Tran der-aff, fordi at huer Finne skal hafue en halff Kande Tran
at dricke til huert Maaltid» ; ligesaa er det urigtig, naar han
fortæller, at «naar Finnkonens Tid er kommen, det hun skal giøre
Barsel, da dricker hun en Kande Tran i sig, oc hafhie alle
Finner den Natuur, at de dricke Tran ligesom 011».
Leem ytrer: «At enhver Fin, som en Skribent haver skrevet,
drikker en halv Kande Tran til hvert Maaltid, er ikke sandt, og
at hans Hustrue, naar hun bliver krank med Barn, drikker, som
samme Skribent melder, en hel Kande Tran i sig, menende sig
synderlig Styrke deraf at bekomme, haver jeg ikke seet. Det
veed jeg, at, hvis det dyrer længe, førend en i Barns-Nød bested
Qvinde bliver af med sit Foster, giver man hende en liden
Portion Tran at drikke, hvilket man mener at befordre Fødselen.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
