- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
199

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KOSTHOLDET.

199

De lager en ret af fersk, kogt lever paa den maade, at lever
tages i et trug og gnides fin med en ske, hvortil da blandes
krækebær. Denne leverret er almindelig og spises som dessert
med ske uden brød.

De kan ogsaa røre leveren med en tvare, til den bliver som
en grød, og derefter blande i krækebær.

Le,em angiver følgende finneretter:

Banket tørfisk, dyppet i tran, tørre fiskehoveder og
fiske-rygge stegte paa gløder, fersk fisk kogt med sælhundspæk og
dyppet i tran, hyse fyldt i bugen med lever og stegt paa en
pinde foran ilden, samt kogt fiskelever rørt med en tvare og
blandet med krækebær.

Til fisken spises brød, naar de har, samt poteter, naar de
en og anden gang har poteter. Store og smaa tager fisken med
fingrene af et fad og djTpper den i en kop med leverfedt, som
staar midt paa bordet (eller bænken). Naar sødmelken siles,
møder hvert individ frem med sin kop, som de faar fyldt og
med det første sætter tillivs.

Det er undtagelse, at finnerne spiser ved bord eller bruger
gaffel.

Sjøfinnen kan leve med liden og tarvelig kost, men han kan
ogsaa spise meget og lækkert, naar han har leilighed til det.
Han kan lettere end andre mennesker finde sig i armod, ligesom
han paa grund af sine smaa fordringer til livet lettere end
nordmænd i hans livsstilling kunde erhverve sig en formue, men han
bruger ofte flot, det han tjener.

Nordfarerne har ved ankomsten til Finmarken madkisterne
fulde og fiskeredskaberne i orden; under fisket vogter de sig for
krambodgjæld, lever af sin hjemmekost, og ved opgjøret putter
de omtrent hele lotten i lommen som nettofortjeneste.

Hjemmefolkene kommer ud snaue og udfattige, mangler alt,
baade mad og fiskegreier. Handelsmanden maa straks
forskudsvis forsyne dem med linebrug og hele fisket igjennem med, hvad
de trænger til livsophold. Af kaffe bruger en sjøfin under
vaar-fisket 5—10 gange saa meget som en nordfarer, siges der, af
sukker mindst 20 gange saa meget; en kilo smør smelter snart
under hans tommelfingre, der i store klatter kliner det ud over
brødet; finbrød, sirupskage, kringler, hvedebrød, tobak, figener,
svedsker og rosiner — alskens udrøie sager kjøbes og forbruges
med ligegyldighed — i tillid til den lot, som skal komme, men
som ikke altid kommer.

Kjødet af kobbe og nise er yndet og benyttes i husholdningen;
kjødet koges for sig, saa længe det varer, spækket, buoiddi, saltes
for at benyttes som fiskesul til gammel fisk.

Kobbekjød og kjød af oter er yndet af finnerne. De fattige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free