- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
200

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

] 200

FINMARKENS AMT.

spiser ogsaa rævekjød, natugler og strandmaaser. Nøden tvinger
dem undertiden til at koge suppe af tang.

I den midtre del af fjordene er kostholdet ikke meget
forskjelligt fra det ovenfor omtalte.

Kaffebønnerne knuses undertiden i en gryde med en
almindelig glaskavl.

Bønnerne knustes i ældre tid i en skindpose, som lagdes paa
en sten og bearbeidedes med en sten, til kaffeen blev fin nok.
Eskimoerne ved Diskobugten pleiede (i 1875) at gjøre en fold
paa skaftet paa sin støvle, kamiken, lægge kaffeen i folden og
banke med en sten. Senere brugte finnerne en træmorter med
støder eller en træindretning, hvor kaffeen knustes med en rulle.
Disse redskaber findes i Tromsø museum.

Folkets hovednæringsmiddel, staar der i Talvik kirkebog, er
fisk, som nydes daglig en eller flere gange, dels fersk, dels
gammel og sur. Fisken saltes sjelden, og om saa sker, først efterat
den har ligget og faaet lidt sur smag. Især ude i fjorden og i
sundene lægges derfor fisken enten i fjæren eller fjøset for at
faa gammel smag. Suppemad bruges sjelden, blandt finnerne
næsten aldrig.

Finnerne i Porsangerfjorden og Laksefjorden spiser mest sur
fisk og salt fisk og tørfisk dyppet i tran. Melet faar de fra
russerne, og de steger brødet paa gløder.

Fra Kistrand heder det, at en hel del familier er økonomisk
saa daarlig situeret, at de kun spiser, naar de har mad, og da,
hvad de har. De vigtigste næringsmidler er mel og kjød —
mest tørret faarekjød. Disse tilberedes paa den letvindtest
mulige maade; melet blandes med vand og laves til flade,
finger-tykke kager, som steges paa ovnen eller paa en jernplade, som
stilles op paa skraa mod varmen. Kjødet koges sammen med
havregryn til en kraftig og noksaa velsmagende ret; ellers er
.suppemad sjelden i Kistrand.

Der holdes forholdsvis mange kreaturer, saa man skulde tro,
at man kunde have god nytte af melken; men paa grund af
daarlig fodring faar de lidet, ofte ingen melk om vinteren, og
ofte melker kjørene lidet om sommeren ogsaa, især naar det er
varmt og megen myg. Melken benyttes sur og staar paa hylder
inde i beboelsesrummet.

Finnerne i Næsseby har et hovedmaaltid om aftenen, og da
er det kogt fisk eller kjød. Som brød bruger de ofte den
saakaldte finnekage, der steges paa en komfur. Grød bruger de
ogsaa af og til. Det gjælder for finnerne at skaffe sig mel, og
det tilbytter de sig fra de russere, som i makketiden ligger ved
Næsseby, Mortensnes og Latnæringen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free