Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 206
FINMARKENS AMT.
maade en tyk, fremstaaende kant, saa at naar begge huller paa
samme komag er lappet, saa viser sporet i sneen to runde o’er,
som finnerne spøgefuldt kalder Ole Olsena muorramærkka eller Ole
Olsens skogmærke.
Strømper bruger ikke finnerne, men de har i skoene
sennegræs eller fint storrgræs, som de kalder suoidne. Dette
storrgræs, af hvilket der er mange brugelige arter (carex
vesi-caria og flere), samles om høsten, flettes sammen i knipper
og tørres; det bankes eller hegles saaledes, at det bliver blødt
og mygt.
Skoene, der er rummelige, fores indvendig med sennegræsset
og med dette arbeide gjør finnen sig megen umag; thi ligger
sennegræsset godt, er komagen et meget behageligt skotøi og
holder foden varm, hvor koldt det end er, ligesom fodsveden
opsuges af det tørre græs. Dette tages hver aften ud af
koma-gerne og tørres til næste morgen eller ombyttes med friskt.
I Hasvik, Hammerfest og i Porsanger skjæres sennegræs
enten med en sigd eller med en kniv og bindes i smaa baand;
disse ligger sammen et døgns tid eller saa og bankes med øks
og klubbe; saa bredes det eller hænges det til tørkning, idet man
nøie passer, at det ikke regner paa det; derefter dannes det til
en ring og er færdigt til brug. En saadan bundt eller ring af
sammensnoede sennetotter kaldes fierra.
Før man faar skallerne eller komagerne paa, maa man iføre
sig benklæderne, der naar ned til ankelen.
Komagbaandene surres omkring smallæggen og omkring den
nedre del af benklæderne og den øvre del af komagerne, saa at
det endog bliver vandtæt, naar baandene er ordentlig surrede.
Komagbaandene, der er vel 1 meter lange, er oftest vævede
baand, ofte krinede med forskjellige mønstre; undertiden er
kvindernes komagbaand flettede med en egen art fletning, saa
komagbaandet bliver fladt, som om det var vævet.
Medens komagbaandene hos mændene er vævede i mønstre’
eller figurerede af tre forskjelligfarvede uldgarn, er
fruentimmernes stykkevis ensfarvede, saaledes at f. eks. V» er blaa, V.h rød
og Vs gul.
De lodne renskindsvanter, gista, gaar et godt stykke op paa
pæskens ærme. Inde i disse vanter bruger de sennegræs.
Handsker af garvet skind kaldes rappok.
Finnerne i Koutokeino og svensk Lappmarken bruger paa
hovedet en lav kalotlignende hue af farvet uld, foret med
pelsværk, men i Karasjok og Østfinmarken bruger de en høi hue,
som ser stateligere ud. Huen er indvendig foret med unge
kalveskind og udvendig forsynet med en bræm af
rensdyreller oterskind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
