- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
207

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KLÆDEDRAGT.

207

Nu bruger kvinderne hos fjeldfinnerne en tætsluttende hue,
som dækker hele hovedet, gaar noksaa langt ned i panden,
dækker ørene, men er kort i nakken, saa haaret kommer tilsyne.
Den er altid af rødt klæde, udpyntet om yderranden med brogede
— skotske — silkebaand. Der lægges meget arbeide paa huen.

Somme steder, som i Porsanger, bruges af mændene samme
slags hue af sort eller mørkeblaat klæde vinter og sommer. Den
er i den øvre del firkantet, med fire skarpe hjørner. Huens
nederste, runde del, hvis vidde er passet efter hovedets
størrelse, er af samme tøi og er paa en bredde af ca. 8 cm.
udvendig kantet med rødt klæde eller med oterskind; ogsaa
hundeskind benyttes, hvis man ikke har oterskind. Huens øvre
firkantede del er stor og fyldes med dun og fjær, idet den
indvendig er foret med bomuldstøi og har en aabning, gjennem
hvilken fjæren stikkes ind i huen, og saa bindes aabningen til
med traad som en sækkeaabning.

Kvinderne benytter runde huer med paa begge sider forlængede
klaffer for ørene og et baand i hver klaffe til at knytte under
hagen. Huens bagdel har en noget større fordybning, til plads
for haaret, der flettes sammen og bøies derop. Huen, der
brages om sommeren, er syet af to sorter kulørt bomuldstøi. De
nævnte øreklaffer er en forlængelse af tøiet i huens forreste del;
den bagerste del er af tøi af anden kulør. Huens forreste kant,
der slutter tæt til hovedet, er forsynet med en hæklet knipling
til stads.

Kvindernes vinterhue er af samme façon; kun øreklafferne
er noget længere og bredere, og hele huen er syet af samme
sort klæde og foret indvendig; mest bruges rødt klæde.

Huerne hos fjeldfinnernes kvinder, saaledes som de brugtes
før den læstadianske bevægelse, sluttede i det hele tæt til
hovedet, men var forsynet med et horn, som vendte spidsen frem;
hornet holdtes i denne stilling ved et stykke træ, som laa indeni
samme. Huen fik derved formen af en dragonhjelm.

Huerne var af blaat eller rødt, sjeldnere grønt klæde, med
gule kanter og foran forsynede med en smal hvid strimmel eller
knipling. Man saa lidet af klædet, thi den forreste del af huen
var beklædt med blomstret bomuldstøi og silkebaand til stads,
med uægte sølv- eller guldtresser, ogsaa endel af den udstaaende
spids var tæt omvunden med uldne baand. Dette slags huer
brugtes kun i Finmarken. I Senjen og Tromsø fogderi var
baghovedet afrundet som paa en almindelig hue, og dette var ogsaa
tilfældet i de vestlige fjorde af Loppen sogn indtil Øksfjorden,
som dannede en skarp grændselinje mellem de spidse og de
runde huer.

Den dragonhjelmformede hue er helt forsvundet fra Kouto-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free