Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KLÆDEDRAGT.
209
huller paa begge sider af samme. Barnet ligger fuldstændig i
ly og kan dog uhindret drage pusten. Vuggen har et stærkt baand
fra den ene ende til den anden og kan ved hjælp af dette
bæres paa ryggen eller hænges op i et træ og sættes i gyngende
bevægelse.
At pakke ind børn paa denne maade er meget bekvemt paa
reiser. Barnet er let at haandtere og kommer ikke let tilskade.
Komsen kan kastes eller rulles hen over marken i 30
graders kulde, uden at spædbarnet tager skade.
Komsen kan stikkes paa ende ned i dyb sne, og barnet
staar vel beskyttet, medens moderen udretter sit arbeide.
I den forreste kant af kaleschen eller hvælvet over barnets
hoved er til underholdning hængt glasperler, ringe eller andet
skrammel, hvormed barnet kan lege.
Naar børnene er saa store, at de kan gaa, er de klædt som
de voksne.
Naar pæsken er af vakkert og vel tilberedt renskind og prydet
med en krave og opslag omkring armene af rødt klæde, forsynet
med en remse af bjørneskind eller andet mørkt pelsværk, og naar
bellingerne er syet af forskjelligfarvet rensdyrskind og kantet
med røde klædesstykker, saa er finnedragten vakker, og den er
let og ledig. Men finnernes pæsker er sjelden af stateligt
udseende og vel tilberedt; de er stive og i fugtigt veir ilde lugtende
af den raa skindlugt.
De forskjelligt arvede tøier, som finnen kjøber, sammensættes
med en vis farvesands, med særlig smag for de stærke farver.
Kvinderne kan sy og brodere, men heller ikke paa dette felt er
der nogen original finsk smag.
Helt forskjellige fra fjeldfinnerne i sin nationale dragt er de
lurvede, lilleputagtige vestfinmarkske sjøfinskikkelser med tjavsede
skjæggestubber og brede kindben, med en vældig sydvest
hængende nedover ørene, ophængte i umulige norske vadmelstrøier
og druknende i sækkeagtige benklæder, der er stramt tilsnørede
om ankelen og ligesom ved en smal bro forbindes med de vældige
fladprammer af komager.
Naar finnerne reiser paa fiske, har de først kufte af vadmel,
derover saueskindskufte og endelig pæsken. Paa benene har de
over vadmelsbukserne bellinger. Paa fødderne har de komager.
Paa hænderne har de skindvanter med sennegræs.
I denne dragt kan finnen holde ud en langvarig regn, og
med vel tilbundne komager endog vade i sjøen uden at blive vaad.
Finnen pleier som regel at ligge med klæderne paa. Til
sengeklæder benyttes renskindsfeld, feld af faareskind og
hovedpude af fjær. Skindfeldene lægges i sjøen og hænges saa op til
tørk. Finnen kan gaa 2—3 maaneder, før tøiet skiftes.
14 — Finmartens amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
