Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 210
FINMARKENS AMT.
Naar der er thinghelg eller præstehelg, og nordmænd, finner,
kvæner og russiske handelsmænd og skippere fra det hvide hav
kommer sammen, bliver det et broget skue. Russerne er alvorlige,
høie, med langt skjæg, ofte med høie turbanformige huer og med
lange, fodside kaftaner. Finnerne kommer med sine kulørte og
broderede kofter, og i ældre tid havde nordlændingerne de her i
landet tidligere almindelig brugte ildrøde huer, jakobinerhuerne,
der synes at være gaaet af mode omkring 1860.
Klædernes tilvirkning foregaar blandt finnerne paa
gammeldags vis. Sjøfinnerne stamper sit vadmel paa følgende maade,
der forøvrigt er af norsk oprindelse:
En almindelig tomtønde, hvoraf begge bunde er taget ud,
lægges til rette paa gulvet. Det til stampning færdige tøi dyppes
først i varmt vand, vrides og lægges saa i den bundløse tønde.
To yngre mænd lægger sig nu ned, med ryggen mod gulvet, og
stikker benene ind i hver sin ende af tønden, hvorpaa de giver
sig til at spænde og sparke tøiet, til det ved denne behandling
har faaet en passende tykkelse. Dette arbeide er meget
anstrengende. Skjønt de stampende kun er iført en tynd, løst hængende
kofte, driver dog sveden af dem allerede fra første stund af.
Undertiden bruger begge kjøn til kirkekofte sort klæde,
klædes-kofte, laååegakte.
Skaller, renbellingskaller, renbellinghuder og pæsker kjøbes
aldrig færdigsyet af fjeldfinnerne, men forfærdiges af dem selv.
Rensdyrskind og saueskind til pelsværk (skindfelder og dork)
skrabes først med skrabejern, forat man saa godt som muligt kan
faa bort rester af kjødet, derefter bruges en smørelse af gammel
fiskelever, sur melk og noget mel, med hvilken der smøres
gjentagne gange. Efter hver smøring brettes skindet sammen og
ligger urørt indtil næste smøring. Dette gjentages, indtil skindet
bliver saa mygt, som det var nylig flaaet.
Derefter vaskes skindet saalænge i lunkent vand, til
smurningen er fjernet, og tørres saa ude i luften; men eftersom
skindet tørres, maa det gnides godt med hænderne, og jo oftere
dette foretages, desto mygere bliver det. Naar det saaledes er
gjennemtørret, er det færdigt til brug.
Om klædesdragten i de forskjellige herreder kan oplyses:
Mændene i Karasjok bærer mest hvide vadmelskufter, der
har sømmene kantede med stærktfarvede tøistriber; kvinderne bærer
løsthængende korte kjortler af rødstribet sengklædetøi og røde huer.
I Loppen og Øksfjord bærer endnu enkelte af de ældre finner
sin nationale dragt: Hvid eller mørkegraa vadmelskofte med røde,
blaa eller gule paasyede baand af klæde om hals, paa skuldre og
i bryst.
Finnerne i Hammerfest herred bruger for det meste endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
