Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 216
FINMARKENS AMT.
Paabinding er almindelig af skind, stukken gjennem et hul
i skien og enderne fæstet sammen med en knude saaledes, at
denne ligger paa komagens overdel. Paabindingen kommer
saaledes til at gaa tversover komagtippen riden nogen særegen
paabinding omkring hælen. Istedetfor hul i skien bruges ogsaa to
jernkramper af passende størrelse paa hver kant af skien.
Paa-bindingens ender fæstes til disse. Ved disse kramper undgaar
man hullet i skien, hvorved denne ikke bliver saa svag i midten.
Begge ski bruges af samme længde.
Finnernes gudelære. De vigtigste kilder for kjendskabet
til finnernes gudelære og religiøse forestillinger er de norske
missionærers beretninger fra begyndelsen af det 18de aarhundrede.
Da det er missionærer, som har berettet, er denne finnernes
gudelære oftest benævnt hedenskab og overtro.
Et vigtigt skrift om finnernes gudelære er det saakaldte
«Nærø-manuskript», forfattet i 1723 af magister Johan Bandulf,
sognepræst til Nærø 1718—27. Sit kjendskab til finnerne har
magister Randulf havt dels fra finner i hans præstegjeld, dels
fra Thomas von Westen, der paa sin tredje missionsreise i januar
1723 opholdt sig paa Nærø præstegaard, og endelig fra von Westens
ledsager Jens Kildal, missionær i Salten fra 1721. Skriftet er
udgivet af J. Qvigstad (Kildeskrifter til den lappiske mythologi i
Trh. vidensk. skr. 1903).
Videre skal nævnes som kildeskrifter J. Jessens afhandling
om de norske finners hedenske religion, der ledsager Leems
beskrivelse. Ogsaa denne sidste beretter om finnernes guder,
ofringer o. s. "v., og saa er der en række manuskripter om finnernes
mythologi, som er angivet i Qvigstads «Kildeskrifter til den
lappiske mythologi».
Endel af de svenske forfattere, som før er nævnt, Scheffer,
Graan, Bheen, Tommus og flere har fortalt om finnernes gamle tro.
Finnernes gudelære er behandlet af Friis i hans «Lappisk
mythologi».
Vigtig for den finske gudelære er ogsaa de billedlige
fremstillinger paa runebommen eller troldmandens tromme.
Den finske gudelære synes at være sammensat af laan baade
fra den kristelige religion og fra asalæren, ligesom der vel ogsaa
har været en kjerne af oprindelig finske religiøse forestillinger,
selv om den ikke har udviklet sig til en gudelære. Der kan i
deres mythologi spores laan baade fra den romersk-katholske kirke
og fra den græsk-katholske.
Vigtige laan er der, som nævnt, fra asatroen, og en dansk
forsker, Axel Olrik, mener i den finske mythologi at gjenfinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
