Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNES GUDELÆRE.
217
træk, der svarer til, hvad vi maa formode at have været
bronce-alderens religion i Norden.
Finnernes forestillinger om flere af deres guder og deres
overnaturlige væsener er ikke blot blevne modificerede efter de
kristnes lære, men noaiderne eller vismændene har tid efter anden
optaget enkelte nye iblandt de gamle guder.
Den frygtsomme fin vilde holde gode miner til alle sider og
optog paa sin runebomme den nye gud, som han hørte om,
ligesom han vel tidligere havde optaget guden Tor, Horagalles,
fra vor gamle gudelære.
Schamaner kaldes de finske og turanske folks præster, som
svarer til finnernes noaider. De hidhen hørende religioner er
trold-domsreligioner, der hviler paa forestillinger om talrige
aande-væseners umiddelbare indgriben i menneskelivet og menneskenes
evne til at sætte sig i forbindelse med dem.
Finnernes oprindelige religion har utvilsomt været en
scha-manisme, ligesom de beslægtede folks, kvæners, vogulers,
mord-viners og magyarers.
Finnerne var langt ned i den historiske tid schamanister
ligesom eskimoerne og samojederne; deraf kom blandt andet det
ry, som de havde paa sig som troldmænd.
Finnerne var derhos fetischdyrkere, idet de antog, at de
uorganiske gjenstande var besjælede paa samme maade som
mennesker og dyr, enten nu denne sjæl opholdt sig til stadighed i
vedkommende gjenstand, eller de materielle gjenstande kun var
midlertidige eller ubestandige opholdssteder for aanderne.
Hvad der er finnernes egne oprindelige religiøse
forestillinger, er i mange tilfælde ikke godt et sige, da de har laant
saa meget af naboerne.
Af meget høi alder synes finnernes saivolære at være, det
vil sige dyrkelsen af de afdøde, nogenlunde som nordmændenes
ældgamle tro paa haugebonden, slægtens stamfader. Ældgammel er
sikkerlig ogsaa ofringerne og troen paa noaiderne og deres
trolddomskunst.
Det meste af gudelæren, som den her fremstilles, synes
snarere at være senere laan, om end gamle, saa at gudelæren
maaske burde været omtalt som et senere afsnit efter noaiderne
og runebommen.
Finnerne fik ved de omtalte laan mange guder. Desuden
befolkede de de forskjelligste steder med skytsaander, saa at
ethvert fjeld, skog, indsjøer, bække eller kilder havde sin Haldde,
efter kvænerne sin Haltia, det vil sige, sin iboende, usynlige og
beskyttende aand.
Jessen inddeler de finske guder i 4 klasser:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
