Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 218
FINMARKENS AMT.
Overhimmelske guder, himmelens og luftens guder, jordiske guder
og underjordiske guder.
Denne inddeling følger ogsaa Friis i sin mythologi, men denne
inddeling bør neppe opretholdes.
Nogen ordnet gudelære er der ikke at finde; der er intet
organiseret hierarki med overhimmelske, himmelske, jordiske og
underjordiske guder, og da forskjellige guder er laant fra naboerne
eller andre religioner, saa kan man heller ikke vente at finde
den enkelte guds magtomraade begrændset, her hvor den finske
gud Ibmel, den kristne gud Radien og den norske gud Tor alle
regjerer samtidig.
Maaske burde de overnaturlige væsener, der forekommer i
den finske gudelære, inddeles efter sin herkomst. Noget tilhører
maaske finnerne selv fra gammel tid, noget har de faaet fra
kristendommen i dens romersk katholske form, noget i dens græsk
katholske form; meget har de hentet fra asalæren, ligesom mange
forestillinger om overnaturlige væsener skyldes norsk folketro. At
der er laant ogsaa af de slaviske folk, er vel sandsynligt. Mange
af disse laan af guder, eller underjordiske væsener er tydelige
nok; andre steder er det vanskeligt at trække grændser mellem
finsk tro og naboernes.
Det er lidet, som bliver igjen som national finsk gudelære.
Det vil være ørkesløst at regne med en hjemmefødt finsk
kultur, bemærker Olrik. Sprogforskningen viser, i hvilket omfang
ord og begreber fra den germanske stamme lige fra en meget
tidlig tid er gaaede over til finnerne. I selve udtrykkene for
religiøse forestillinger vil man finde flere navne, der er fælles
med nordisk, end med deres slægtninge kvænerne. Og som det
er med finnernes ordforraad, er det med selve tankerne; Fritzners
afhandling om «Lappernes hedenskab» har i det væsentlige rigtig
bragt dette forhold for dagen.
Paa troldmandens runebomme kan aflæses hver ny
kulturperiodes tilførsler ovenpaa den nærmest foregaaende. Øverst, dog
sjelden, træffes her Gud fader, søn og helligaand, altsaa den
protestantiske treenighed. Dernæst en «hersker fader», «hersker
moder» og «hersker søn», en treenighed af mere katholsk eller
tillæmpet skikkelse; ogsaa denne række kan mangle og er kun
lidet gjenstand for dyrkelse. Som tredje lag de virkelig store
dyrkelsesguder: tordenguden Horagalles, stormgubben og
frugt-barhedsguden. Men selve navnet paa tordenguden er laant fra
Tor-karl; og frugtbarheds- eller solguden, hvis rolle svarer nøie
til Frøys, bærer navnet Varalde-olmai, himmel-manden, et ord,
der røber sig som nordisk laan. Denne tre-række svarer da til
nordboernes tre hovedguder, Tor, Njord og Frøy; og
«stormgubben» er taget med op i rækken, skjønt han er en fra finsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
