Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNES GUDELÆRE.
219
standpunkt lidet betydelig gud. Først som det fjerde led i
rækken træffes den finske folkeæts mere nationale gud, solen.
I det følgende skal der gjøres et forsøg paa at ordne de
finske overjordiske væsener efter deres herkomst, eftersom de kan
antages at være oprindelig finske, efter hvad der tænkes at stamme
fra asalæren og norsk folketro, og eftersom de bærer et kristeligt,
romersk katholsk og græsk katholsk præg.
Det kan bemærkes, at den finske gudelære, saaledes som den
fremstilles i de nævnte skrifter, ikke var udbredt blandt alle
finner. En hel del vedkommer her Nordlands amt og var ukjendt
i Finmarken, men denne sag er endnu ikke udredet.
Fælles for alle finner var schamanismen, fetisohismen og
dyrkelse af de afdøde, samt dyrkelse af solen, maanen og
tordenguden. Men ellers havde deres religion i de forskjellige egne
forskjelligt islet af fremmede forestillinger.
Emnet om den finske gudelære er i det hele uredigt og
vanskeligt og venter paa en kritisk behandling.
De finniske folks oprindelige nationalgud er Ibmel, kvænernes
Jumala, der nu bruges som udtryk for gud i almindelighed.
Ibmel er den nationale gud, men har ikke havt betydning
af gud i almindelighed eller af den gud, som af missionærerne
blev forkyndt som den eneste sande.
Allerede i Olav den helliges saga heder det, at Thore Hund
og hans ledsagere paa hans bjarmelandsfærd plyndrede en
helligdom for bjarmernes gud Jömali, hvilken benævnelse for guden
er den samme som karelernes og kvænernes Jumala, finnernes
Ibmel.
Ibmel eller Jumala synes at være kjendt i hele denne
folkefamilie. Bjarmerne ansees nu almindelig for kareler.
Til de ældste religiøse forestillinger hos finnerne maa vel
de regnes, som Axel Olrik er tilbøielig til at henføre helt tilbage
til broncealderen. Han støtter sig her til forskjellige fund fra
broncealderen i Danmark, der antages at være ofrede gjenstande:
solbilledet, baade og økser.
Finnernes tro, saaledes som den endnu var i det 17de
aarhundrede, staar, efter Olrik, paa et trin, der i væsentlige
henseender er ældre end f. eks. den nordiske tro ved oldtidens
slutning. Der er ingen egentlige templer, ingen personliggj øreise af
guden ved mytedigtning. Gudsdyrkelsen er i ydre henseende
stærkt knyttet til helligstene eller andre naturgjenstande.
Menneskets daglige tilværelse omspindes af en række guddomme for
særegne ting, for arnen og for indgangen, for guttebørns fødsel
og for undfangelsen, for jagt og for sneens smeltning. Derhos
har de guder for naturmagter, solen, tordengubben, stormgubben
og tillige frugtbarhedsguden, hvem mennesket bringer ofre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
