Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNES GUDELÆRE.
221
eller skodde, falder de paa knæ og beder solen om dens lys og
skin, og de ofrer et stykke træ udskaaret med et stort rundt hul.
Dette holder de saa op mod solen, at den skal skinne der
igjennem, et taknemmeligheds tegn for dens glands, og fordi den har
ladet sig se.
Ligeledes bliver maanens oller gjort, naar undtages, at der
paa det runde træ, de holder for maanen, kun bliver gjort et
lidet hul. Dette hul skal maanen skinne gjennem, for den skal
ikke blive vred paa dem og blive borte med sit skin, men lyse
for dem, saa de kan finde hjem til sit telt eller gamme om
natten.
Parallelen fra broncealderen er her de runde, paa midten
gjennemborede skiver af harpiks, der Andes henlagt enkeltvis
eller flere sammen som offer. Med den finske skik som støtte
kan de maaske opfattes som sol- eller maanebilleder.
Efter Nærø-manuskriptet ofrede finnerne baade til stormguden.
Hertil svarer i broncealderen det rige fund fra Nors i Ty ved
kysten af Vesterhavet: omtrent 100 bitte smaa guldbaade
henlagte som offergave i et lerkar, der var nedgravet i jorden.
Opfattet i lighed med finsk gudsdyrkelse er de et offer til havets herre.
Der er efter Olrik en række af skikke, som knytter finnernes
gudsdyrkelse sammen med den nordiske broncealder.
Helt utvilsomme er de laan, som finnerne har gjort hos
asalæren, og her møder som de tre første guder paa runebommen
Tor, Frøy og Njord med de finske navne Horagalles (Torekall),
Var alden-Olmai (Verdensmanden) og Bieggagalles (Vindmanden).
En af de afguder, som finnerne fordum dyrkede, kalder
Schefferus Torus eller Tor, Torden; de gjerninger, der tillægges ham,
viser i forbindelse med navnet, at det er nordmændenes ßér, der
dræber trold, dels med sin hammer, dels med sin bue, og slaar
ild. Denne gud har tildels nogle steder været kaldt Horagalles,
hvilket navn er vort Torekar eller Torekall.
Navnet ßérr karl er gaaet over fra nordmændene til finnerne,
og sammen med navnet har finnerne laant mange norrøne
forestillinger om guden, hans vaaben og hans virksomhed. Dette
laan maa tænkes at have fundet sted paa en tid, da
forestillingerne om Tor ikke var trængt tilbage hos nordmændene, og maa
derfor antages at være gammelt.
Det finske galles, som er andet led i Horagalles, betyder en
gammel mand og er laant fra det ensbetydende karl, kall, som
danner andet led i Torekall.
Tor har længe i folkemunde gaaet under navnet Torekall
baade hos os og i Sverige.
Til Horagalles’s attributer hørte hammeren som hos vore
forfædre og tillige buen og desuden et stykke flint.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
