Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 222
FINMARKENS AMT.
Buen er vel et attribut, som finnerne selv har tillagt ham.
Troen paa en tordengud er vel ægte finsk, om end
forestillingen om ham er paavirket af norsk tro. Qvigstad gjør i denne
forbindelse opmærksom paa, at navnet Horagalles ikke var kjendt
i Tromsø amt og i Finmarken.
Tor kaldtes efter Forbus i Jukkasjärvi pajan-olmai
(tordenmand) og ahkegas (o: acekaC), i Arjepluog Horagalles og ahkegas, i
Trondhjems stift og Ume Lappmark Horanorja. Torden heder nu
i Jokkmokk aCa, acek eller aSekaS, i Pite Lappmark aöa. Dette
navn staar vistnok i forbindelse med oldnorsk ekja (kjøring),
sammenlign svensk åska af ås-ekja (Vigfusson). I Finmarken
kaldes torden baj an eller dierm.es, paa Kolahalvøen tiemies. Acta
findes som første led i flere plantenavne, saaledes i acan grasie
(Hatfjelddalen, Sorsele), aconitum septentrionale; norske navne paa
denne plante, torhjelm osv., synes at indeholde navnet Tor. De
fleste navne paa Tor synes efter dette at have nordisk oprindelse.
Om Horagalles heder det i Nærø-manuskriptet, at en af de
fornemste afguder, Horagalles, er den samme, som de gamle
norske hedninger kaldte Tor gud.
Denne afgud staar paa runebommen med en slægge i den
ene haand og en krydshammer i den anden haand; han tilbedes
af finnerne, især naar torden slaar, forat han med den ene
hammer skal drive den tilbage igjen; ligesaa paakalder de ham,
naar de vil have torden og lynild over nogen, de er vrede paa,
forat han da med sin slægge, som han har i den ene haand,
skal føre sin torden og lynild over dem. Denne vederstyggelige
satan i Horagalles eller guden Tor er det, som de mener-skal give
dem lykke til strid, til jagt og veide, og bevare dem og deres
rensdyr fra ulven og bjørnen.
Paa lagmandsthing i Lule Lappmark i 1687 bekjendte
finnerne, at de ofrede til Tor, fordi han gav dem vakkert veir.
Paa runebommen fra høist forskjellige finske egne har denne
, tordengud to hamre; tilsvarende træbilleder af ham med en
hammer stikkende frem til hver side kjendes fra de svenske finner;
ogsaa de kors, der tjener som tordengudens mærke paa
trommerne, er efter finsk opfattelse en aftegning af hans to hamre.
For vikingetidens billeder af Tor og dens gjengivelser af
hammeren som gravtegn o. s. v. er denne tanke om et hammerpar
fremmed, bemærker Olrik. Han sammenstiller de to hammere hos
finnerne med broncealderens overmenneskelig store økser eller
øksehammere, der har været til gudelig brug og forekommer parvis.
Til Tor ofres en okseren for at dæmpe hans vrede. Til
hans ære gjøres en hammer af 2 favnes længde, vel udskaaren
og «påritad»; den bestænkes og besmøres her og der med blod
(Forbus).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
