Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 224
FINMARKENS AMT.
eller maane, da lover finnerne offer til ham, forat han skal tage
formørkelsen bort.
Til Kirva Radien, en gud for jordens grøde, som er mindre
end Maylmen Radien, ofres ogsaa aarlig hver høst en okse af ren
eller andet fæ, forat han skal aarlig give skjøn grøde paa jorden;
et ungt træ med løv, grene og rod graves op af jorden og sættes
ham til ære ved alteret, saa at toppen er vendt til jorden og
roden op imod himmelen, hvilket træ oversmøres med den okses
blod, som bliver ofret til ham.
Varalden olmai er efter Olrik slet og ret frugtbarhedsgud og
svarer ganske til nordboernes Frøy ; ogsaa ved ham’træder jordens
vækst og kvægets formering i forgrunden, avl og velvære er hans
omraade. Det mærkelige ved den finske frugtbarhedsgud er, at
han optræder med agerdyrkningsredskab, og at han paakaldes om
at skaffe nordmændene rigelig kornavl. Dette viser, at han er
fremmed for den egentlige finske kultur. Snorre fortæller, at
svenskerne kaldte Frøy veraldar goö, verdens gud; Varalden olmai
synes at være en gjengivelse af dette navn paa Frøy. Nogen
rent finsk benævnelse paa ham kjendes ikke; derimod betegner
de svenske finner ham ofte med et langt nyere laanord,
storjunker.
Biegga-galles, stormens gud, kommer af Megga, vind, og galles
er en gammel mand, karl. Om denne gud giver
Nærø-manu-skriptet bedst besked, som siger, at deres tredje store afgud
kaldes Bieka galles, den stærke vindens mand; denne er den samme
som Æolus, hvilken de maler af i den høire haand med en skuffel,
med hvilken han skufler vinden ind i sine huler, naar den har
stormet nok, og med en kølle i den venstre haand, hvormed han
skal drive vinden ud, forat den skal blæse. Denne afgud
tilbeder de, baade naar de er paa fjeldet med sine rensdyr, forat
han vil stille den vind, som gjør skade paa dyrene, saa og, naar
de er paa havet for at fiske, og der kommer storm, saa de er i
livsfare; da lover de ham offer paa alteret; naar de har noget
udestaaende med nogen, da forlanger de vind af denne afgud,
hvilken de knytter ind i tre knuder ved deres runing; naar de
opløser den første, da bliver det passabel vind; naar de opløser
den anden, da bliver der saa stærk vind, at en jægt neppe uden
fare kan føre sit halve forseil; men opløser de den tredje, da
sker ufeilbarlig skibbrud.
Paa runebommen staar aftegnet Var alde noaide, «verdens eller
himmelens noaide». Han var efter Nærø-manuskriptet aftegnet
med en runebomme i sin venstre haand og en hammer, med
hvilken han slaar paa runebommen, i sin høire haand. Thi ligesom
finnnerne selv har sine runebommer og runemænd eller profeter
paa jorden, ved hvilke de tilspørger enten de øverste guder eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
