Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNES GUDELÆRE.
225
de nederste gilder eller de døde, som hersker i de dødes land;
saa skal ligesaavel de øverste og nederste guder som de døde i
sit rige have sine noaider, ved hvilke de runer paa en runebomme,
om de bønner, som gjøres til dem, skal høres eller ei. Det
heder, at denne V ar alde noaide var de tre storguder Hor ag alles?,
Varalde olmai’s og Bieggagalles’ profet eller runemand, efter hvis
runing i himmelen eller rettest i det øverste guddomssæde de
modtager menneskenes bønner med bønhørelse eller afslag.
Forestillingen om denne Varalde noaide staar maaske i
forbindelse med den senere omtalte, hvorefter de overnaturlige
væsener, ogsaa de afdøde, førte et liv som finnerne selv med rener
og hele deres stel, og de faar da ogsaa sin noaide. Denne
forestilling falder sammen med den urgamle norske, hvorefter ættens
stamfader, haugebonden, bor i haugen, og der er gjenstand for
dyrkelse, hvilket vel er den ældste norske forestilling.
Maaske falder denne noaide sammen med den før berørte
Tors engel.
Vuolleniere noaide, underjordsmandens noaide, svarer ti]
Var-alden noaide. Han staar paa runebommen udenfor de dødes rige
og skal med sin hammer rune for dem, der er regenter i de
dødes rige, om de skal bønhøre de bønner og antage de løfter,
som gjøres af de levende for dem, der er dødssyge, at de skal
komme sig igjen eller ikke.
Som no. 5 er aftegnet paa Nærø-manuskriptets runebomme
guden Rutil, som ogsaa kaldes Rota. Denne gud, der er gjort som
et langt træ med mange grene paa, betegnes i Nærø-manuskriptet
som en underregent af de tre store guder Tor, Varalden olmai og
Bieggagalles. Ved hjælp af Rota udretter de 3 guder alt, hvad de
vil baade i himmelen og paa jorden, naar det, efter foregaaende
runing med Varalden noaidde, af dem er blevet besluttet. Rutu
aabenbarede sig gjerne for finnerne i blaa klæder. Randulf
skriver, at han ikke har kunnet faa nogen underretning om ham og
hans væsen.
Om betydningen af Rota synes meningerne at være delte.
Högström antager, at Rota, Rutu eller Ruotta er den finske udtale
af det norske drot (oldnorsk dröttinn). Denne mening forkaster
Fritzner og anser Rota, der efter ham betyder en haard, dræbende
sygdom, for optaget fra de germanske sprog og da af det gotiske prut.
Qvigstad formoder, at Ruöttha, Ruotta er det oldnorske Pruttr,
et navn for Odin, men antager, at ordet Ruotta er forskjelligt fra
Rota, Rutu. Man har finsk rotto-davdda, pest, laant af kvænsk
rutto-taiiti (kvænsk tauti er sygdom). Maaske rota, rutu i Rota-aibmo
CRotas hjem) kan staa i forbindelse med dette ord ud fra den
forestilling, at de døde sender sygdomme. Rota haves ikke i det
15 — Finmarkens amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
