- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
229

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FINNERNES GUDELÆRE.

229

Gud fader, Radien akka er jomfru Maria og Radien bardne er
sønnen Kristus. Ved et overfladisk bekjendtskab med kirkens
lære oversaa man let den Helligaand, der fortrængtes af
jomfru Maria.

Acce er et ægte finsk ord, som betyder fader. Radien
betyder hersker.

Om Radien acce, siger Jessen, at han regjerede med
uindskrænket magt og myndighed baade over himmel og jord, ja,
over alle andre guder og over finnen selv med alt det, som er
paa jorden. Dette er øiensynligt de kristnes Gud, Gud fader.

Radien akka var efter finnernes forestilling hustru til Radien
acce; akka betyder en hustru. Hun er, som berørt, her i den
finske mythologi kommet istedetfor den Helligaand, hvorved der
fremkommer sammen med Radien bardne fader, hustru og søn.

Radien acces søn var Radien bardne, Herrens søn, og han
er paa runebommen tildels aftegnet i menneskelig skikkelse.

Gamle gnostiske sekter opfattede den Helligaand som
kvindelig, kanske snarest under indflydelse af benævnelsen den
hellige Sofia (visdom), som er hunkjønsord.

Den’ middelalderske treenighed optræder efter Fritzner ogsaa
paa en anden maade hos finnerne, nemlig som Sodnabæive-ailek,
Lava-ailek og Frid-ailek, alle tre sammenfattede under
fællesnavnet Ailekes-olbmak, hellige mænd. Sodnabæive-ailek skulde
være det væsen, som søndagen er helliget, det er faderen
(dröt-tinnj, Lava-ailek jomfru Maria, til hvis ære lørdagen holdtes
hellig, og Frid-ailek sønnen, til erindring om hvis død fredagen
(Jöstudagr, fastobceivve) høitideligholdtes ved faste.

Paa runebommen i Nærø-manuskriptet staar søndagsmanden,
kaldt ailekes olmai, den hellige mand, lørdagsmanden miiba ailekes
eller den anden hellige og fredagsmanden gulman ailekes, den
tredje hellige.

Her foreligger imidlertid vistnok en slavisk paavirkning, og
de ovenfor nævnte dage er maaske ikke helliget disse nævnte
væsener, men selve dagene er i lighed med de slaviske
forestillinger blevet hellige personer.

I den slaviske folketro og folkedigtning optræder nemlig
personifikationer af de tre græsk-katholske fastedage og
helgendage, den hellige søndag, den hellige onsdag og den hellige
fredag. Selve dagene er blevet hellige personer, der endog
optræder i eventyrene istedetfor feer eller de gamle koner, som raader
over dyrene og hjælper helten. Dette gjælder russer, vestslaver
og flere folk, ligetil rumænerne.

Disse tre dage, der er blevne personer, danner vistnok
grundlaget for de nævnte finske guddomme. Den eneste
forandring, som er gjort, sandsynligvis fra romersk-katholsk hold

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free