Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 230
FINMARKENS AMT.
eller fra nordmændene, er ombytningen af onsdagen med
lørdagen CMoltke Moe).
Paa russisk heder den hellige søndag Sta. Nedélya, den
hellige onsdag Sta. Sereda eller Sreda, den hellige fredag Sta.
Pyat-nitsa.
Det maa imidlertid bemærkes, at efter Friis blev disse
helgener ikke dyrkede i det egentlige Finmarken, men det synes
især at have været finnerne i Nordland, som boede
katholicis-mens hovedsæde i Trondhjem nærmest, som har kjendt og
dyrket disse aileker.
I Skankes manuskript kaldes de tre dage ailes- eller
ailekes-olmai: 1) Buores (god) ailekes eller søndag, 2) Lava-ailekes,
lørdag, 3) Frid-ailekes, fredag.
Fellman omtaler Ailekes olmak (ental olmai) og siger, at
man skulde paa de tre dage, fredag, lørdag og søndag, ikke
engang hugge ved for ikke at fornærme Ailekes olmak. Skede
det alligevel, kom der ved første hug blod foran paa
træstykket.
Læstadius ansaa dem for laante af katholske helgenbilleder.
Læibolmai og Barbmo-akka var guder, som raadedö for
dyrene. Læibbe betyder oretræ, og Læibolmai altsaa
oreskog-manden. Oretræet synes af finnerne at have været betragtet
som et helligt træ, og med barken malede de figurerne paa
runebommen.
Læibolmai havde raadighed over alle skogens vilde dyr.
Barbmo-akka hed efter Th. v. Westen en gudinde, som en
noaide havde aftegnet paa sin runebomme, og som raadede over
alle trækfugle, ligesom Læibolmai raadede over alle andre dyr.
Hos disse guddomme gjenfinder vi maaske de
eventyrpersoner, som er almindelige hos os, en raader over alle skogens dyr,
en over alle fuglene og en over fiskene. Det samme berettes i
russiske eventyr, saa det behøver ikke at være norsk laan.
Der var og en gud for vandet eller fiskeriet, Cacce-olmai.
Vandguden kaldes af J. Kildal Kia.se olmai (o: Cacce-olmai,
vandmanden). Ham loves offer, forat han ikke skal gjøre skude
tilvands.
Forbus skriver: «For Casolmai eller gud for fiskeri skal om
julen drikkes skaalen af et horn; da vender man sig om to
gange mod solen og slaar drikken ned; paa det sted lægges fisk,
kjød eller anden mad. Nogle holder for, at denne Casolmai
skulde være Strotagalles (julekongen).»
At finnerne har tænkt sig to forskjellige tilstande efter
døden, en lykkelig som belønning og en ulykkelig som straf for
det her paa jorden førte liv, synes lidet rimeligt.
De steder, hvor de døde opholder sig, betegner de med aibmo,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
